23/05-16
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Sundhedsstyrelsen gør klar til næste skridt i forberedelsen af den kommende specialeplan
            
              Sundhedsstyrelsen har nu lavet første gennemgang af de 5.000 ansøgninger til ca. 1000 specialfunktioner, som styrelsen modtog fra landets sygehuse og privathospitaler i januar måned. Og i den kommende tid går drøftelserne til de kommende 36 specialevejledninger i gang.
        
            Det er en særdeles omfattende og kompleks proces at vurdere de mange ansøgninger. Sundhedsstyrelsen har undervejs løbende været i dialog med ansøgerne i forhold til at sikre en korrekt forståelse af ansøgninger. I den kommende tid vil Sundhedsstyrelsen mødes med regioner og de lægevidenskabelige selskaber i forhold til at sikre dialog om den kommende specialeplan.
"Specialeplanen er en hjørnesten i vores arbejde. Det er en spændende og en vigtig faglig proces, hvor vi kommer helt ned i de faglige detaljer i et godt samarbejde med ansøgerne," siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. 
Der er fortsat ansøgninger der afventer yderligere sagsbehandling, ligesom der vil være et mindre antal funktioner, hvor der vil være behov for at indkalde en faglig arbejdsgruppe.
Sundhedsstyrelsen arbejder frem mod, at den samlede specialeplan kan sendes i høring i september måned.
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Louise Stage
                              Pressekontakt
                                              72 22 76 34
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        Sundhedsstyrelsen
        Islands Brygge 67
        2300 København S,
                  Danmark
        
        
                  
  72 22 74 00
                
                  
          
http://www.sst.dk