Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/08-16   -   Pressemeddelelse

Antallet af fundne klamydiatilfælde er på det hidtil højeste niveau

I 2015 blev der samlet set fundet 31.692 tilfælde af klamydia. Det er det højeste antal, der hidtil er registreret.

Klamydia er fortsat en sygdom, der primært optræder blandt unge i alderen 15-29 år, hvor 85 % af alle registrerede klamydia-tilfælde er fundet. Men stigningen i de registrerede klamydiatilfælde ses i stort set alle aldersgrupper og blandt både mænd og kvinder.

"Oversigten viser tydeligt, at klamydia stadig er en meget udbredt sygdom, og at der fortsat er behov for en forebyggende indsats, som har fokus på kondombrug, test og behandling for klamydia samt opsporing af eventuelle smittede partnere. Da de fleste tilfælde af klamydia optræder uden symptomer, er det vigtigt, at man bliver testet, hvis man har udsat sig selv for smitterisiko ved at have ubeskyttet sex med en ny partner", siger Niels Sandø, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.


Om tallene for klamydiatilfælde

Tallene for registrerede klamydiatilfælde er opgjort af Statens Serum Institut for Sundhedsstyrelsen.

Nyhedsbrevet EPI-nyt om Klamydia og opgørelsen af data om sygdommen, Uge 34 - 2016

I 2015 er data indhentet via udtræk fra Den Danske Mikrobiologidatabase, kaldet MiBa. MiBa er CPR-baseret, hvilket gør oplysninger om patienternes bopælskommuner endnu mere præcise end tidligere, ligesom man for 2015-tallene kan undgå, at nogle patienter tælles dobbelt, hvis der er taget to prøver under samme sygdomsforløb.

Fakta

Ubehandlet klamydia kan medføre:

Nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed
Graviditet uden for livmoderen
Kroniske underlivssmerter hos kvinder
Betændelse i bitestikler blandt mænd
Der er forskel på, hvordan piger og drenge bliver testet for, om de har klamydia. Pigerne skal lave en såkaldt vaginalpodning, mens drenge kan tage en urinprøve.

Pressekontakt

Niels Sandø
  7222 7529

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire