Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-14   -   Pressemeddelelse

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme i december 2013

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for december måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom.

Indberetningerne viser overskridelse i otte tilfælde vedrørende kræftsygdom, heraf syv i Region Hovedstaden og én i Region Syddanmark.
Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at den maksimale ventetid (tid til forundersøgelse) blev overskredet med én dag for seks patienter og to dage for én patient. Alle patienterne havde mistanke om tyktarmskræft. Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at der var tale om en administrativ fejl og at man har indskærpet over for den pågældende afdeling, at patienter skal tilbydes tid til forundersøgelse indenfor 14 dage fra henvisningen er modtaget.

Region Syddanmark har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at den maksimale ventetid blev overskredet med tre dage, og at det omhandlede en patient med mistanke om kræft i mavesækken, der blev tilbudt forundersøgelse med tre dages overskridelse. Region Syddanmark har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at der var tale om en administrativ fejl, og at man har fulgt op på fejlen, så den ikke gentages. Mistanken om kræft blev afkræftet.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Ministeriet for Sundhed og forebyggelse indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Pressekontakt

Søren Brostrøm
Enhedschef
  72 22 78 67

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire