Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/02-14   -   Pressemeddelelse

Satspulje om fremme af unges mentale sundhed

En ny satspulje giver mulighed for at afprøve et program til at fremme mental sundhed og forebygge angst- og depressionslidelser. Satspuljen kan søges af kommuner, i samarbejde med erhvervs- og/eller produktionsskoler.

Satspuljen har til formål at afprøve og opnå erfaringer med et program til undervisning af de sårbare elever på produktions- og erhvervsskoler. Undervisningen skal fremme elevernes trivsel (mentale sundhed) og forebygge angst- og depressionslidelser.

En opgørelse fra Psykiatrifonden viser, at mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af frafaldet på ungdomsuddannelserne. Problemerne kan for eksempel være manglende selvværd og mistrivsel grundet problemer i familien. Eleverne med mentale helbredsproblemer har oftere indlæringsproblemer, sværere ved at gennemføre deres uddannelsesforløb, de mistrives generelt i deres hverdag og har forringet livskvalitet.

Den primære målgruppe for satspuljen er unge på erhvervs- og produktionsskoler, der er psykisk sårbare eller har symptomer på depression eller angst. Formålet med puljen er at formidle viden om mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser hos denne gruppe, opspore mistrivsel og iværksætte tidlige indsatser. Puljen er sekundært målrettet alle unge på erhvervs- og produktionsskoler, hvor formålet er at forebygge, at mentale helbredsproblemer opstår på lang sigt.

Pressekontakt

Mille Pedersen
Akademisk medarbejder
  72 22 75 51

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire