Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-14   -   Pressemeddelelse

251 godkendte lægemidler og 54 ulovlige lægemidler testet i 2013

Sundhedsstyrelsen har i 2013 testet 251 godkendte lægemidler samt 54 ulovlige lægemidler i eget laboratorium. Laboratoriets aktiviteter er beskrevet i årsrapporten:

Test af godkendte lægemidler
Godkendte lægemidler testes løbende i form af stikprøvekontrol. I 2013 testede Sundhedsstyrelsens laboratorium 251 lægemidler. I cirka 25 procent af tilfældene gav kontrollen anledning til, at Sundhedsstyrelsen drøftede problematikker angående produktets etiket, firmaets egne analysemetoder, produktets specifikationer og produktets holdbarhed.

Test af ulovlige produkter og forfalskninger
Ud over at teste godkendte lægemidler på det danske marked, laver Sundhedsstyrelsens laboratorium også stikprøvekontroller af de ulovlige lægemidler, som SKAT beslaglægger. I 2013 er følgende ulovlige produkter testet i Sundhedsstyrelsens laboratorium.

38 produkter blev testet for vægtreducerende stoffer. Det blev fundet i 34.
13 produkter blev testet for potensfremmende stoffer. Det blev fundet i de 10.
3 produkter blev testet for nikotin. Det blev fundet i alle tre.
Ulovlig nethandel med lægemidler og andre sundhedsprodukter kan udgøre en betydelig sundhedsrisiko for forbrugerne. Produkterne kan indeholde aktive lægemiddelstoffer i forskellige mængder, kvalitet og sammensætning uden garanti for deres sikkerhed og effekt.

Udvikling af analysemetoder
Sundhedsstyrelsens laboratorium arbejder også med udvikling af analysemetoder. Blandt andet arbejdes der med påvisning af fremmede agenser i veterinære vacciner ved hjælp af real-time PCR. Det vil blandt andet betyde, at man fremover kan reducere behovet for forsøgsdyr i forbindelse med vaccinekontrol.

Pressekontakt

Eva Sandberg
Sektionsleder, farmaceut
  44 88 92 91

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire