24/06-14
-
Pressemeddelelse
Endelig indstilling til tilskudsstatus for medicin i dele af ATC-gruppe A
Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin i nogle undergrupper i ATC-gruppe A (fordøjelsesorganer og stofskifte) og har nu færdiggjort sine indstillinger til Sundhedsstyrelsen.
Nævnet anbefaler, at hovedparten af medicinen bevarer den tilskudsstatus, det har i dag.
Dog anbefaler nævnet på baggrund af højere behandlingspriser i forhold til lignende medicin, at tilskuddet til miconazol mundhulegel og rektal budesonid bortfalder.
Indstillingerne omfatter følgende medicin:
A01: Medicin til lokal behandling af sygdomme i mundhulen
A03: Medicin mod forstyrrelser i mave/tarmkanalen, fx irritabel tyktarm
A07: Medicin mod diarré og betændelse og infektion i tarmen
A09: Fordøjelsesenzymer
A11: Vitaminer
A12: Mineralprærater
A16: Andet medicin til fordøjelsesorganer og stofskifte
Medicintilskudsnævnet har haft sine forslag til indstillinger sendt i høring. I forhold til forslagene har nævnet i disse endelige indstillinger foretaget en enkelt ændring.
Sundhedsstyrelsen vil nu behandle Medicintilskudsnævnets indstillinger og træffe afgørelse om den fremtidige tilskudsstatus for medicinen.
Pressekontakt
Ulla Kirkegaard Madsen
Farmaceut
4488 9350
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk