04/07-14
-
Pressemeddelelse
Ledig bevilling til Nørre Alslev Apotek
Bevillingen til at drive Nørre Alslev Apotek er ledig. Bevillingen genopslås efter § 15, stk. 1 og samtidig som supplerende enhed efter Lov om apoteksvirksomhed § 15, stk. 2.
Nørre Alslev Apotek har tilknyttet en filial i Stubbekøbing, 3 håndkøbsudsalg og 2 medicinudleveringssteder.
Den ledige bevilling vil efter endt sagsbehandling blive meddelt i overensstemmelse med enten apotekerlovens § 15, stk. 1 eller § 15, stk. 2. Sundhedsstyrelsen har orienteret de nærmest beliggende apotekere om, at den ledige bevilling til Nørre Alslev Apotek er slået op efter apotekerlovens § 15, stk. 1 og § 15, stk. 2. Derudover har andre apotekere mulighed for at søge.
Ansøgning efter § 15, stk. 1 eller § 15, stk. 2 stiles til Sundhedsstyrelsen:
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Ansøgningen mærkes "Apoteksansøgning"
Ved ansøgning efter § 15, stk. 1 sendes ansøgningen i fire eksemplarer med relevante oplysninger. Ved ansøgning efter § 15, stk. 2 sendes en kort begrundet ansøgning.
Ansøgningen skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 18. august 2014 kl. 12.00.
Pressekontakt
Martin Runebøll
4488 9202
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk