Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/09-14   -   Pressemeddelelse

E-kvit til smartphone

Rygestopprogrammet E-kvit - Dit digitale stopprogram - er blevet udviklet som en app til smartphones. Dermed kan rygere, der gerne vil stoppe, og nikotinafhængige, der gerne vil slippe nikotinen, nu kan få hjælpen lige ned i lommen. Målet er at nå mindst 15.000 brugere i 2014. Programmet er gratis for brugeren.

E-kvit kan hjælpe rygerne med at forberede deres rygestop og give hjælp undervejs. Brugeren opretter en profil og fortæller i den forbindelse programmet om sine rygevaner og sine planer om at blive røgfri. Med udgangspunkt i brugerens oplysninger sender e-kvit beskeder og opmuntringer på de rette tidspunkter. Efter den sværeste tid kommer der lidt færre beskeder, men man kan blive fulgt af programmet i helt op til et år.

Rygestop, som understøttes af digitale medier, har en rigtig god effekt. Det tyder flere udenlandske undersøgelser på. Det gælder især, når programmet bliver skræddersyet efter den enkelte brugers oplysninger om rygevaner, forbrug m.m., sådan som det sker i e-kvit.

Den nye app er udviklet som et led i en politisk aftale om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og om rygestop. Udviklingen er finansieret af staten, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Apotekerforening og Københavns Kommune i fællesskab.

Pressekontakt

Nina Krogh Larsen
Akademisk medarbejder
  72 22 75 36

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater