08/09-14
-
Pressemeddelelse
Meld hændelser med hjælpemidler
Ny kampagne opfordrer kommunerne til at indberette hændelser med hjælpemidler.
Hændelserne skal indberettes til Sundhedsstyrelsens centrale indberetningssystem, som giver styrelsen mulighed for på et tidligt tidspunkt at opfange fejl, svigt og mangler ved medicinsk udstyr og systematisk sikre, at de bliver udbedret alle de steder, hvor udstyret bruges.
Når hændelserne bliver indberettet, er det muligt for Sundhedsstyrelsen at gribe ind over for fabrikanten - både hvis antallet af hændelser er stort, eller hvis den enkelte hændelse i sig selv er uacceptabel. Det er en del af vores markedsovervågning af medicinsk udstyr, herunder hjælpemidler.
Indberetninger fra sundhedspersonalet eller fra brugeren af hjælpemidlet er med til at sikre, at Sundhedsstyrelsen kan øge sikkerheden for både brugere og medarbejdere i sundheds- og plejesektoren. Indsatsen vil senere på året munde ud i informationsmateriale, som udover at blive sendt til kommunerne, også vil være tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
ELEKTRONISK BLANKET TIL INDBERETNING
Indberetninger af hændelser med medicinsk udstyr kan ske via et enkelt klik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er en elektronisk blanket.
HJÆLPEMIDDELMESSE
På årets Health and Rehab Scandinavia messe den 9. - 11. september vil Sundhedsstyrelsen også sætte fokus på indberetning af hændelser med hjælpemidler. Vi står i stand nr. 053 i område C2. Læs mere om messen: Health and Rehab Scandinavia
Pressekontakt
Mia Damgaard Sjøgren
Fuldmægtig
4488 9230
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk