19/09-14
-
Pressemeddelelse
Afgørelse om tilskudsstatus for medicin i visse grupper under ATC-gruppe A
Med virkning fra den 2. marts 2015 bortfalder tilskuddet til enkelte slags medicin i ATC-gruppe A. Det drejer sig om:
- miconazol mundhulegel (Brentan mundhulegel)
- rektal budesonid (Budenofalk rektalskum og Entocort tabletter til rektalvæske)
- Ændringen sker, fordi både miconazol mundhulegel og rektal budesonid er dyrere end anden sammenlignelig medicin.
HVILKEN BETYDNING FÅR ÆNDRINGEN?
Miconazol mundhulegel anvendes til behandling af svamp i munden, og behandlingen er normalt korterevarende. Medicinomlægning bliver derfor næppe nødvendig. Ved nye ordinationer skal lægerne være opmærksomme på ændringen.
Rektal budesonid anvendes ved opblussen i blødende tyktarmsbetændelse, og behandlingen er normalt korterevarende, men skal i visse tilfælde gentages. Der er derfor næppe behov for medicinomlægning her og nu, men ved næste opblussen skal lægen være opmærksom på ændringen.
INFORMATION OM TILSKUDSÆNDRINGEN
Lægerne - både de praktiserende læger og sygehuslægerne - vil blive informeret ad forskellige kanaler, bl.a. via Lægeforeningen, via regionerne og via sygehusapotekerne. Vi informerer også de relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger.
SUNDHEDSSTYRELSENS AFGØRELSER
Vores afgørelser dækker følgende medicin:
A01: Medicin til lokal behandling af sygdomme i mundhulen
A03: Medicin mod forstyrrelser i mave/tarmkanalen, fx irritabel tyktarm
A07: Medicin mod diarré og betændelse og infektion i tarmen
A09: Fordøjelsesenzymer
A11: Vitaminer
A12: Mineralprærater
A16: Andet medicin til fordøjelsesorganer og stofskifte
Ved afgørelsen har vi fulgt anbefalingerne fra Medicintilskudsnævnet, som er vores rådgivende lægefaglige nævn. Nævnets anbefalinger har været i høring hos bl.a. lægemiddelvirksomheder samt relevante lægevidenskabelige selskaber og patientforeninger. Afgørelserne er truffet den 17. september 2014 og sendt til alle berørte virksomheder. I afgørelserne er der link til Medicintilskudsnævnets indstilling, hvor man kan læse en mere detaljeret begrundelse.
Pressekontakt
Ulla Kirkegaard Madsen
Farmaceut
4488 9350
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk