26/09-14
-
Pressemeddelelse
Lægens ansvar ved brug af fælles medicinkort
Sundhedsstyrelsen har revideret et notat om lægens ansvar, så det præciserer lægens ansvar ved brug af det fælles medicinkort, FMK.
Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen jævnligt får henvendelser om lægens fremtidige ansvar i forskellige situationer. Lægerne spørger blandt andet til, når en vagtlæge skal ordinere antibiotika til en borger i hjemmeplejen, der er i medicinsk behandling via egen læge.
Sundhedsstyrelsens notat præciserer, at lægens ansvar i forbindelse med ordination af lægemidler ikke har ændret sig med, at det fælles medicinkort er indført. Vagtlægen skal som altid tjekke, om der er kontraindikationer til behandlingen og derfor tjekke den øvrige medicinering.
Vagtlægen er i den situation forpligtet til at opdage og reagere på åbenlyse fejl, for eksempel hvis borgerne er i daglig behandling med medicin, der kun må gives ugentligt. Vagtlægen skal også ajourføre FMK med den nye antibiotika-ordination, så hjemmeplejen kan hjælpe borgeren med medicinen.
Pressekontakt
Hanne Rasmussen
72 22 78 04
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk