21/10-14
-
Pressemeddelelse
Tomme medicinglas med medicin mod hjertekramper
Sundhedsstyrelsen er blevet informeret om, at der er fundet enkelte tomme medicinglas af Nitroglycerin DAK/Nitroglycerin Nycomed resoribletter fra Takeda Pharma på markedet. Der er derfor en lille risiko for, at beholdere af disse produkter har været tomme, da de blev solgt. Risikoen gælder for begge styrker af disse produkter samt alle pakningsstørrelser.
Sundhedsstyrelsen opfordrer alle, der har købt disse produkter til at kontrollere, at der er medicin i beholderen.
Hvis beholderen var tom, da den blev udleveret fra apoteket, kan man henvende sig på apoteket, hvor produktet vil blive ombyttet.
Vær opmærksom på, at produkterne også kan være en del af førstehjælpskasser på skibe og i fly.
Der er ikke problemer med kvaliteten af resoribletterne. Fejlen er udelukkende, at der kan være tomme pakninger.
Vi henviser desuden til information på Takeda Pharmas hjemmeside om problemet.
OM NITROGLYCERIN DAK/NITROGLYCERIN NYCOMED RESORIBLETTER
Nitroglycerin DAK/Nitroglycerin Nycomed resoribletter fra Takeda Pharma er godkendt til behandling af anfald af hjertekramper og til forebyggelse af hjertekramper. Det er et håndkøbslægemiddel, som ikke er apoteksforbeholdt. Derfor kan produktet også være blevet købt i almindelige detailforretninger.
Pressekontakt
Anne-Mette Rusch
Farmaceut
44 88 95 66
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk