Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-15   -   Pressemeddelelse

Sygeplejerske i karantæne for ebola

Forsvaret har valgt at hjemtage en medarbejder fra Sierra Leone, der har arbejdet med ebolapatienter. Medarbejderen har været udsat for en højrisikosituation i forbindelse med plejen af ebolapatienter.

Sygeplejersken er blevet modtaget på Aarhus Universitetshospital i Skejby til undersøgelse og observation. Sundhedsstyrelsen er i tæt kontakt med hospitalet og vil på baggrund af observationerne lave en nærmere risikovurdering mhp. den videre håndtering.

Skulle risikovurderingen vise, at der er lav risiko for smitte, kan sygeplejersken udskrives og skal i tre uger være opmærksom på, om hun får feber eller andre symptomer.

Skulle risikovurderingen vise, at der er høj risiko for smitte, vil sygeplejersken i en periode på tre uger skulle overvåges tæt med kontrol af daglige temperaturmålinger, ligesom hun bør undgå tæt kontakt med andre mennesker. Afhængig af forholdene kan der blive tale om karantæne, som kan foregå uden for sygehuset.

Formålet med evt. karantæne er at sikre hurtig undersøgelse og behandling, hvis sygeplejersken får symptomer samt forhindre eventuel smitte til andre. Får hun feber eller andre symptomer, vil hun blive indlagt under højisolation på Infektionsmedicinsk Afdeling til undersøgelser og behandling.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af ebolavirussygdom bliver fulgt, og styrelsen er i løbende kontakt med Forsvaret og Region Midtjylland.

Pressekontakt

Søren Brostrøm
Enhedschef
  72 22 78 67

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater