11/06-15
-
Pressemeddelelse
Ny vejledning om udredning af patienter med nedsat hørelse
Sundhedsstyrelsens nye vejledning skal sikre, at patienter med hørenedsættelse bliver henvist korrekt og får den rette udredning og behandling i forhold til deres individuelle behov.
Vejledningen beskriver, at patienter med kompliceret hørenedsættelse skal henvises til en audiologisk specialafdeling på et sygehus. Derudover beskriver vejledningen speciallægernes opgaver og ansvar i forbindelse med udredning og henvisning af patienter med henblik på at få høreapparat. Det drejer sig fx om, hvilke oplysninger henvisningen bør indeholde, og hvilken lovgivning speciallægerne skal følge, når de henviser.
Patienter med ukomplicerede hørenedsættelser kan frit vælge, om behandlingen skal foregå ved en godkendt, privat høreapparatforhandler eller ved en offentlig audiologisk specialafdeling på et sygehus.
Vejledningen retter sig mod speciallæger i øre-, næse-, og halssygdomme samt personer, som arbejder under speciallægernes ansvar.
Pressekontakt
Rune Eeg Nordvig
Fuldmægtig
7222 7473
Firma
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S,
Danmark
72 22 74 00
http://www.sst.dk