Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/11-15   -   Pressemeddelelse

Antibiotika til hoste er ofte unødvendigt

Den 18. november er europæisk antibiotikadag. I Danmark bliver dagen markeret med en kampagne om kun at bruge antibiotika, når det er nødvendigt - også ved hoste.

Antibiotika hjælper ikke på virus

Antibiotika virker kun på bakterier. Det virker ikke på sygdomme, der skyldes virus, for eksempel forkølelse eller influenza. Derimod giver det risiko for udvikling af resistente bakterier, hvis der bliver brugt antibiotika overflødigt. Det er budskabet i årets nationale antibiotikakampagne fra Det Nationale Antibiotikaråd, som lanceres i dag på europæisk antibiotikadag.

I år har kampagnen fokus på brug af antibiotika, når man har fået en omgang hoste.

"Der udskrives stadig for meget antibiotika i Danmark, og meget af det, der udskrives, er mod hoste, selvom dette kun sjældent hjælper. Vi ved, at 9 ud af 10 luftvejsinfektioner med hoste skyldes virus, hvor antibiotika ikke virker. Derfor skal man som oftest bare væbne sig med tålmodighed og tage et par dage under dynen, frem for at tage antibiotika. I stedet skal vi bruge antibiotika der, hvor det faktisk er nødvendigt," siger afdelingslæge Bolette Søborg i Sundhedsstyrelsen

Patienter med længerevarende hoste skal stadig opsøge lægen og blive undersøgt. Hoste kan nemlig være tegn på en bagvedliggende sygdom, der skal behandles, fx lungebetændelse eller KOL.

Bag kampagnen står Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Fakta om antibiotika

- Antibiotika kan give bivirkninger som ondt i maven, diarré, opkastninger og udslæt.
- De fleste lette infektioner - også dem, der skyldes bakterier - går over af sig selv.

Pressekontakt

Bolette Søborg
  72 22 75 68

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire