Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-15   -   Pressemeddelelse

Nyopdaget antibiotikaresistens bliver undersøgt

Forskere fra Kina har påvist et gen, der kan overføre resistens mod et særligt antibiotikum Colistin. Resistensformen kaldes mcr-1 og er i Kina fundet i forskellige bakterier i råt kød, dyr og mennesker. Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU og Sundhedsstyrelsen følger situationen.

Forskere på Statens Serum Institut og Fødevareinstituttet på DTU har efterfølgende undersøgt bakterier, der over de seneste år er blevet isoleret fra patienter, råt kød og dyr. På Statens Serum Institut er der undersøgt over 500 bakterier isoleret fra mennesker. Der er fundet mcr-1 hos en patient. På DTU er undersøgt over 2000 bakterier fra dyr og råt kød, og der er fundet mcr-1 fem gange i importeret kyllingekød.

Colistin er et gammelkendt antibiotikum, der ikke bruges ret meget på grund af bivirkninger. Det er dog det eneste antibiotikum, der kan bruges i forbindelse med behandling af infektioner med en af de andre nye resistensformer, der skyldes CPO (Carbapenemase Producerende Organismer). Forekomsten af CPO er under stigning i Danmark, men stadig drejer det sig om få patienter.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at Colistin indtil videre kan bruges som hidtil til langt de fleste af disse patienter.

Betydningen af de nye fund på længere sigt er uvis, og Sundhedsstyrelsen følger situationen. Det nye problem skyldes ikke, at danske læger bruger for meget Colistin.

Sundhedsstyrelsen værdsætter de igangsatte undersøgelser på Statens Serum Institut og DTU, og drøfter med Statens Serum Institut om overvågningen af den nye resistensform skal intensiveres. Det er vigtigt, at der samarbejdes såvel nationalt som internationalt, herunder med EU.

Pressekontakt

Lisbeth Høeg-Jensen
Sektionsleder pressekontakt
  72 22 76 51

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire