Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-16   -   Pressemeddelelse

En mere selvstændig hverdag for borgeren - med mere livskvalitet til følge

De fleste vil gerne klare sig selv - også når de bliver ældre. Flere mennesker oplever et tab af funktionsevne når de bliver ældre. Ordentligt tilrettelagte rehabiliteringsforløb kan i en del tilfælde være det, der gør det muligt for den enkelte at genvinde sin funktionsevne og dermed forsat leve så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt.

Med lanceringen af 'Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service' sætter Sundhedsstyrelsen fokus på at give kommunerne inspiration til at tilrettelægge rehabiliteringsforløb på ældreområdet. I håndbogen kan man blandt andet finde inspiration til, hvordan den forløbsansvarlige - der følger borgeren fra start til slut - tilrettelægger sammenhængende, tværfaglige og målorienterede rehabiliteringsforløb.

"På ældreområdet sker der i disse år skift i kommunerne fra hovedsageligt at give hjælp og omsorg til i højere grad også at have fokus på at forebygge, hjælp til selvhjælp og rehabilitering - alt sammen med udgangspunkt i - og til gavn for - den enkelte ældre borger. Det er dette skift, hvor den ældre borger er i centrum for den rehabiliterende indsats, som Sundhedsstyrelsen ønsker at støtte med offentliggørelsen af håndbogen." udtaler enhedschef Mads Biering la Cour.

Håndbogen udspringer af satspuljeaftalen for 2012, hvor satspuljeordførerne afsatte midler til at kvalificere, dokumentere og udbrede en metode , der kan understøtte kommunernes arbejde med at rehabilitere på ældreområdet. Derfor udviklede Sundhedsstyrelsen en model for rehabilitering, der afprøves frem til sommer i Syddjurs og Slagelse kommuner og bliver evalueret af SFI.

"Vi ved, at borgerens motivation er vigtig for at nå de ønskede resultater. Derfor er det helt centralt for den model for rehabiliteringsforløb, der præsenteres i håndbogen, at borgeren i samarbejde med fagpersoner formulerer mål for indsatsen, der gøres styrende for rehabiliteringsforløbet. Håndbogen er baseret på aktuelt bedste viden, og vi håber, at den kan inspirere kommunerne i deres videre arbejde med rehabilitering ", siger enhedschef Mads Biering la Cour.

Hvem er håndbogen skrevet til?

Håndbogen henvender sig især til kommunale ledere og konsulenter, der har ansvaret for tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb i kommuner, driftsledere, myndighedspersoner, eller fagpersoner der fungerer som forløbsansvarlig i en kommune, samt andre medarbejdere i kontakt med ældre borgere.

Målgruppen for håndbogens indsatser

Målgruppen for de rehabiliteringsforløb, der beskrives i håndbogen er personer over 65 år, som har ret til hjælp efter § 83 a i Lov om social service.

Pressekontakt

Vibeke Høy Worm
Sektionsleder
  93 59 01 91

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire