Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-16   -   Pressemeddelelse

Børne­vaccinations­programmet - det virker, men der er plads til forbedring

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. Mange børnesygdomme er meget smitsomme, så næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Sådan er det for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. Mange børnesygdomme er meget smitsomme, så næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Sådan er det for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod de sygdomme, der vaccineres imod. Hvis der er en tilstrækkelig stor tilslutning til vaccinationsprogrammet forhindres udbrud, og også svage børn med immunsvækkelse, der ikke har effekt af vaccination, bliver beskyttede.

"I de seneste år har vi generelt haft god tilslutning til børnevaccinationsprogrammet, og det er vi glade for. Vaccination er en af de mest sikre og effektive forebyggelsesmetoder, der findes. Men der er også plads til forbedring, særligt i forhold til MFR og HPV, hvor vi gerne så en højere tilslutning," siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

En høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet kan opnås, hvis forældrene er trygge ved de vacciner, der bliver tilbudt, og læger og andre fagfolk er godt rustet til at kunne vejlede om fordele og ulemper ved børnevaccinationsprogrammet. Befolkningen skal kunne have tillid til myndighedernes håndtering af vaccinationsprogrammet.

"Det er vigtigt, at både forældre og læger er trygge ved det danske børnevaccinationsprogram. Tillid kræver åbenhed og information. Det håber vi at kunne bidrage med i rapporterne her," siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen har sammen lavet årsrapporterne, som indeholder både generel information om børnevaccinationsprogrammet, som hvorfor vi vaccinerer børn i Danmark og mere specifik information om det forgange år, for eksempel om der er brugt andre vacciner end normalt.

Årsrapporten for 2015 har særligt fokus på de udfordringer, vi har set med den faldende tilslutning HPV-vaccination.

"I Sundhedsstyrelsen er vi meget bekymrede for den faldende tilslutning til HPV-vaccination. I 2015 har vi haft fokus på at sikre, at der tages hånd om piger og unge kvinder med uafklarede symptomer, og vi har udarbejdet faglige anbefalinger til organisering af de regionale udredningstilbud "En indgang". Vi anerkender, at nogle forældre har været utrygge ved vaccinen og valgt at udskyde vaccination af deres 12-årige piger. Vi skal have genskabt tilliden til HPV-vaccinen gennem viden og information," siger Søren Brostrøm.

Årsrapporterne kan læses af alle med interesse for det danske børnevaccinationsprogram, både forældre, medier, beslutningstagere og andre myndigheder.

Sundhedsstyrelsen vil fremover udsende årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet hvert år i april i forbindelse med WHO's European Immunization Week.

Pressekontakt

Bolette Søborg
  72 22 75 68

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire