03/03-11
-
Pressemeddelelse
Gode råd til forældre-chauffører
De fleste idrætsforeninger har stor glæde af, at forældre stiller sig til rådighed som chauffører, når de unge skal til træning og udekampe. Men som chauffører påtager forældrene sig også et ansvar. Derfor vil Tønder Kommune gerne give de hjælpende forældre nogle gode råd med på vejen.
Kommunen har lavet et par små foldere med de gode råd, og Word-udgaver af folderne er sendt til ca. 140 foreninger i hele kommunen.
I folderne er der gode råd til både trænere, holdledere og bestyrelsesmedlemmer. Tanken er, at foreningerne evt. kan tilpasse folderne med eget navn og logo og sende dem eller udlevere printede kopier til de forskellige målgrupper.
Forældrene opfordres bl.a. til at sikre, at de unge altid bruger sele, når de bliver kørt til og fra kampe. Også andre almene trafikråd nævnes, f.eks. at man altid skal køre efter forholdene, overholde hastighedsbegrænsningerne og være frisk og udhvilet, når man sætter sig bag rattet.
Til trænere og holdledere er der bl.a. anbefalinger om lave køreplaner i god tid og sikre, at der er afsat tid nok til kørsel, hvis det er tåget, eller trafikken er tæt.
Word-udgaverne er sendt pr. mail til de ca. 140 foreninger. Er der foreninger, som ikke har modtaget materialet, er de velkomne til at kontakte ingeniør Anders Hørkjær Pedersen hos Tønder Kommune, tlf. 74 92 92 57.
- - -
Til redaktionen: PDF-udgaver af folderne og vejledning vedr. tilpasning er vedlagt
Relevant information
http://www.toender.dk/