Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Åbenhed og videndeling baner vejen for innovation

Manglen på netværk og fagligt input forhindrer ofte danske opfindere i at føre deres ideer ud i livet. Desuden viser international forskning, at sparring er afgørende for at modne gode idéer. Men en mere åben tilgang til innovation og videndeling deler vandene - 42% af de danske opfindere ønsker at dele deres idéer med andre, mens 49% helst holder idéerne for sig selv.

Åbenhed er en udfordring
Når danske opfindere deler deres idéer med andre er det i næsten 70% af tilfældene med familie og venner. Den sparring, som familie og venner giver, er godt til en start, men sjældent det som giver succes på den lange bane. Her er der behov for mere faglig specifik viden, information og netværk for at skabe succesrige projekter. Undersøgelsen viser, at kun 22% af de danske opfindere deler deres idéer i faglige netværk.

Åbenhed og hemmeligholdelse er umiddelbart meget modsatrettede begreber, men faktisk kan de sagtens kombineres. At arbejde mere åbent med sine idéer er en udfordring for mange opfindere. Det handler om at kunne begå sig strategisk - i en indledende fase at kunne fortælle om sine idéer på en måde, der er tilstrækkeligt fængende til, at du kan opnå fagligt input, men som samtidig sikrer, at din idé forbliver hemmeligholdt, siger Kasper Birkeholm Munk.

Hemmeligholdelse og forsigtighed kan kombineres med åbenhed
Åbenhed skaber tillid, og tillid er nødvendig for et godt udbytte af eksempelvis faglige netværk. De fleste idéer og opfindelser kan beskrives i dagligdagstermer uden at røbe centrale tekniske detaljer, som skader en eventuel beskyttelse. På Opfinderrådgivningens site kan opfindere få råd og redskaber til at begå sig i faglige netværk og udvikle deres ideer, uden at det skader kommercialiseringsmuligheder, fortsætter Kasper Birkeholm Munk fra Opfinderrådgivningen.

Nyt fagligt netværk for opfindere
Opfinderrådgivningen lancerer nu et dedikeret forum for opfindere på www.opfind.nu. Det skal gøre det lettere for opfindere at hjælpe og inspirere hinanden til at skabe flere opfindelser med god opfindelseshøjde. Forummet skaber helt nye muligheder for de mange opfindere, som savner netværk, sparring og videndeling i det daglige arbejde med idéudvikling.

Vi ønsker at skabe rammen for, at danske opfindere kan skabe netværk og hjælpe hinanden. Det er vores håb at forummet kan bidrage til at skabe øget åbenhed og vidensdeling blandt opfindere og andre videns- og ressourcepersoner og derigennem føre til markante løft af de enkelte opfindelser. Vi håber desuden, at forummet kan inspirere til nye idéer, som kan skabe vækst og innovation i fremtiden", slutter Kasper Birkeholm Munk.

Relevant information

http://www.teknologisk.dk



Pressekontakt


Firma

Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup, Danmark

  +45 72 20 20 05

http://www.teknologisk.dk

Modtag nyheder fra Teknologisk Institut på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater