Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/04-17   -   Pressemeddelelse

Fjeld og fisk



Fire rutinerede lystfiskere i deres bedste alder. 14 dage i den grønlandske højsommer. Bjergtagende natur, klart fiskevand og drømmen om den store fangst. Det er i korte træk opskriften på en sand feel good-perle af en læseoplevelse for enhver lystfisker!

Fjeld og fisk er baseret på forfatteren Mads Ejrnæs' dagbogsskriblerier, og der er både ro og drama at finde, når han sammen med sine tre gamle kammerater lader fluelinen strække sig ud over det grønlandske fiskevand. Glæden ved naturen og selve vandringen lader sig ikke skjule, og forfatteren har fanget meget med sin blyant, både i tekst og illustrationer.

Det er nemlig Mads Ejrnæs selv, der står bag de smukke illustrationer, som er en blanding af blyant og akvarel. Illustrationer, som besidder en detaljerigdom og æstetik, der skal nydes i ro og mag.

Fjeld og fisk er en bog, som kan nydes af alle naturentusiaster, lystfiskere og vandrere.

Som en bonus er der desuden en personlig fangstalmanak bag i bogen, som udfyldes af læseren selv: Her kan noteres dato, vejr, fangst og agntype og andre nyttige bemærkninger.

For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst presseansvarlig Signe Haahr Lindegaard, signe@turbine.dk.


Relevant information

Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boeger-paa-vej/boeger-paa-vej/fjeld-og-fisk/

Pressemeddelelse - Fjeld og fisk

Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater