Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-13   -   Pressemeddelelse

Kultur i natten på Østre Havn - Aalborg

Et kreativt vækstlag i Aalborg står sammen om at skabe en ny kulturnat. "En kultur-by uden en kultur-nat er fatalt". (Henriette Rise, kulturaktivist, formand og initiativtager til Kulturnat Aalborg)

Fra industriby til Tænkernes by.
Aalborg søger at udvikle sig fra industriby til tænkernes by - en universitetsby, der stiler efter at leve op til titlen som kulturby. Men hvad kræver det?

"En kulturby er en by, der emmer af liv, hvor man får den der pulserende, lækre fornemmelse af kreativ mangfoldighed, hvor vækstlaget er værdsat og respekteret som en væsentlig brik i byens fremtid og udvikling i samspil med byens øvrige aktører". (Henriette Rise)

Det er ikke nok at have etablerede miljøer som Musikkens Hus, Nordkraft og teatrene i byen. Det er vækstlaget, der skal afsøge grænser, bryde med det gængse og turde udfordre borgerne, sig selv og byen. Det er samspillet mellem "det etablerede" og "vækstlaget", der genererer liv, puls og økonomi gennem oplevelser. Det er det samspil, der bringer børnefamilier, akademikere, håndværkere og studerende - danske som internationale - ud i byrummet til meroplevelser og får borgerne til at leve for og med deres by.

"Kulturnatten er en unik mulighed for at sætte fokus på netop det samspil, hvor mangfoldighed er nøgleordet. For byens kreative ildsjæle er det en stærk motivationsfaktor med et udstillingsvindue som Kulturnatten, hvor det er tilladt at bryde rammerne og generere oplevelser, der udfordrer publikum og giver en smagsprøve på vækstlagets kunnen, byens puls og kreative vibrationer". (Henriette Rise)

Kulturnatten udspringer i 2013 fra en byggeplads.

"Østre Havn er et helt unikt sted i Aalborg, og når vi vælger at etablere kulturnat på Østre Havn, er det fordi området på mange måder er fantastisk interessant. Det rummer byens sjæl og historie, mens det samtidig udvikler sig til et helt nyt, spændende område". (Lotte Langer, formand Kultur+Kultur og kulturaktivist i Kulturnat Aalborg)

Udviklingen bæres ikke mindst frem af byens kunstnere, tænkere og kreative ildsjæle, der midlertidigt har indtaget nogle af de gamle, bevaringsværdige bygninger og havnebassinet. Med placeringen lige op ad Nordkraft, det nye Musikkens Hus og Karolinelund har området alle muligheder for at blive en unik perle og få en fremtid som et af Aalborgs mest levende og attraktive områder. Den udvikling vil vi meget gerne tage del i, og som kreative ildsjæle der "kravler rundt i og ud af murbrokkerne", også bære et medansvar for.

Industri og kultur arbejder sammen.

"At Aalborg har en bygherre i størrelsesorden Enggaard A/S, som er samarbejdsvillig, fleksibel og midlertidigt lægger bygninger til og huser kreative aktører, kulturelle aktiviteter og subkultur er fantastisk". (Lotte Langer)

Det er ikke en selvfølge, at entreprenører kan se mulighederne i brugerdrevet byudvikling og interessen i samarbejdet, men A. Enggaard har fat i noget. Han ser tydeligvis merværdien i at gøre et område kulturelt attraktivt, og samspillet mellem kultur og industri kan være yderst gavnligt for begge parter.

For interview, uddybning eller andet er I meget velkomne til at kontakte Kulturnat Aalborg.

Relevant information

http://kulturnataalborg.com/


Pressekontakt


Firma

Vaerk9000
Rapsgade 1
9000 Aalborg, Danmark

  +45 42 37 61 49
  +45 42 37 61 49

http://www.Vaerk9000.dk

Modtag nyheder fra Vaerk9000 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater