Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-13   -   Pressemeddelelse

Invitation til Kulturnat Aalborg anno 2013

VAERK9000 - Om-Form & Kultur+Kultur er med til at danne rammerne for Kulturnatten anno 2013. - Alle holder de til på Østre havn, og alle er de ildsjæle, med dyb kærlighed og passion for kunsten og kulturen i Aalborg.

Første Kulturnat i sin nye form
Østre Havn er spækket til bristepunktet under temaet fusion, når en mangfoldighed af kreative kunstnere, musikere, korsangere, dansere, dramatikere og surfere giver den fuld gas i og omkring de gamle, bevaringsværdige bygninger og i havnebassinet. Der er fri entré over hele havnen men mulighed for at købe sig en øl, sodavand, kop kaffe eller varm chokolade. Du kan også nyde en suppe eller en varm pandekage, mens du nyder de mange indtryk og får dig et skud kulturel mangfoldighed. Så husk vennerne, bedsteforældrene, børnene og kontanter til en forfriskning!

A. Enggaard modtager havfrue
Kl. 19.00 åbnes Kulturnat Aalborgs første bud på, hvordan en kulturnat ser ud. Henriette Rise (formand for Kulturnat Aalborg) åbner ballet foran Kulturfærgen Om:form, hvor foreningen Kultur+Kultur også overrækker Østre Havns helt egen autentiske havfrue til A. Enggaard A/S med tak for samarbejdsvillighed, fleksibilitet og midlertidig husning af nogle af byens kreative ildsjæle, der giver området puls og liv. Havfruen er en gave fra Kultur+Kultur udført af Land Art kunstner og skulptør Dorthe Rold i skrotjern indsamlet på området under nedbrydningen.

Program
Kulturnatten går i luften klokken 19.00 - Hver time præsenterer Kultur+Kultur forskellige kunstnere på Kulturfærgen Om-Form. Her kan du møde bl.a. kunster Oscar Vela - poetry slammer Mads Bjergen, multikunstner Luchessi Montecillo, dansetruppen "Touch of Afrika", og korene "Amaryllis" & "Side by side". Aalborg Cabel Park, vil være åben hele aftenen og skaber liv på vandet i samspil med lys.

Kl. 19.30, 20.30, & 21.30 vil du kunne se performance showet: "Stringent Performance trold tæmmes - Vi laver Sært med D (1) (2) & (3)" hos VAERK9000, der fusionerer med elektronmusiker Sofie Trolle og sørger for, at du får den hidtil mest absurde performanceoplevelse i Aalborgs historie.

Det kommende Byens Rum vil bl.a. huse maleriudstilling af Essi Marie Jeanne Tomobile - grundlægger af dansetruppen: "Touch of Africa".

På pladsen vil Dunkelfolket præsentere publikum for maskeuniversets forunderlige verden, og i samspil med Korona levendegøres siloerne med interaktive lysinstalationer, hvor publikum selv har mulighed for at prøve deres kunnen af.

Andre steder i byen kan du tage på Gallerivandring med 9000ord, høre musik i Søndergade 12, eller vælge at være aktiv deltager i arrangementet: "Åben scene" på Cafe Væxt i Poul Paghs gade.

Så kridt gummistøvlerne, find den varme jakke frem, sæt kursen mod Østre havn og gi' dig selv en helt igennem anderledes kulturoplevelse. Vi glæder os til at se jer i Natten! Kulturnat Aalborg.

Så går det løs på Østre Havn!
Fredag den 11. Oktober
Klokken 19.00 - 23.00
Centreret i og omkring Østre havn
Entre: GRATIS

For interview, spørgsmål til program, grundlag eller andet er I meget velkomne til at kontakte Kulturnat Aalborg.

Relevant information

http://www.Vaerk9000.dk


Pressekontakt


Firma

Vaerk9000
Rapsgade 1
9000 Aalborg, Danmark

  +45 42 37 61 49
  +45 42 37 61 49

http://www.Vaerk9000.dk

Modtag nyheder fra Vaerk9000 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater