Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/01-14   -   Pressemeddelelse

Velfærdssamfundet skal renoveres

Velfærdssamfundet er kommet for at blive. Men det skal nytænkes. Forholdet mellem bor­gere, det offentlige og erhvervslivet er forandret, og alle skal finde deres nye roller. I et nyt magasin giver Væksthus for Ledelse input til debatten om fremtidens velfærdssamfund.

Velfærdssamfundets udfordringer kan ikke løses med mindre reparationer. Det er nødvendigt med en gennemgribende renovering - uden det ødelægger fundamentet. Det er en række topledere fra både det offentlige og det private erhvervsliv enige om.

I magasinet "Maskinrummet" har Væksthus for Ledelse interviewet en række af Danmarks tople­dere - Anders Eldrup, Ritt Bjerregaard, Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft m.fl. - som alle giver deres bud på nye veje ud af krisen. Fx efterlyser Lars Wilms, kommunaldirektør i Egedal Kommune, at vi går fra at være kunder i den offentlige butik til at være borgere i et samfund med et tæt samspil mellem borgere, den frivillige, offentlige og private sektor.

Andre foreslår en større risikovillighed, mens andre igen peger på kompetenceudvikling, et opgør med nulfejlskulturen og bedre dialog og øget samarbejde som værktøjer til at fremtids­sikre velfærdssamfundet. Fælles for dem alle er, at de vil vores velfærdssamfund. De tror på det. Og de deler i magasinet veloplagt ud af deres synspunkter, erfaringer og ideer.

"Der er en tendens til, at vi vil have mere end, hvad velfærdsstaten umiddelbart kan levere. Men hvis nu vi tænker det anderledes og i stedet bringer os selv og hinanden mere i spil - på tværs af sektorer, fagligheder og baggrund, så kan vi komme langt. Der er mange eksempler på, at det kan lykkes - se bare på fx Natteravnene eller idrætsklubberne," mener Sine Sunesen, direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

Flere af toplederne i magasinet peger også på, at lederne skal være tydelige og kunne vise vejen. Det er væksthusets næstformand og formand i HK/Kommunal Bodil Otto enig i.

"I ledernes store arbejde med at renovere velfærdssamfundet, er det om muligt endnu vigti­gere end før, at strategien er synlig og udstikker en klar retning. Strategien skal gøres levende, så den opfattes som relevant og vedkommende for alle," udtaler Bodil Otto.

For yderligere information kontakt:
Jacob Møller, KL, 3370 3574
Mette Marie Langenge, HK/Kommunal, 3330 4340
Lene Viinberg, Danske Regioner, 3529 8286
Käthe Munk Ryom, AC, 2249 5866

Relevant information

Hent eller bestil magasinet, Maskinrummet her:
http://www.lederweb.dk/maskinrummet


Pressekontakt

Pernille Bekke
  +45 33 70 33 31

Firma

Væksthus for ledelse
Weidekampsgade 10
2300 København S, Danmark

  +45 33 70 32 62

http://www.lederweb.dk

Modtag nyheder fra Væksthus for ledelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater