Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-12   -   Pressemeddelelse

Anderledes konference sætter fokus på virksomheders vækstmuligheder

Vækstpartner ApS. afholder fredag den 30. november 2012 en anderledes konference med fokus på at skabe vækst i virksomheder. Konferencen 'HOUSES OF B2B GROWTH' bliver præget af en alternativ tilgang, hvor klassiske foredrag med lange power point præsentationer er afløst af korte sessioner med inspirationsoplæg. Det primære mål med konferencen er at give deltagerne nogle hurtige og effektive bud på vækstmuligheder med hjem, som de kan implementere i deres egen virksomhed.

"Vi har lånt udstillingsområdet ved Vica Udestuer, der udover at være nogle flotte omgivelser virkelig har givet os mulighed for at tænke alternativt og udskifte det traditionelle møderum med seks 'væksthuse' med hvert sit tema", siger direktør Marianne Hansen.

Temaerne for 'væksthusene' er produktion, præsentation, telemarketing, salg, ledelse samt Vækstpartners eget hus med metoder og IT. I løbet af eftermiddagen kommer deltagerne til at kunne høre om, hvordan disse områder kan understøtte og skabe vækst i en virksomhed. Koldings borgmester Jørn Pedersen har sagt ja til at byde velkommen, og det er lykkedes at få fat i nogle meget erfarne oplægsholdere indenfor de forskellige temaområder. Oplæggene kommer til at dække bredt, men kodeordene er 'sund fornuft' og 'et sprog, der er til at forstå'.

"I alle virksomheder er der plads til forbedring, og med konferencen ønsker vi at sætte fokus på de mange vækstmuligheder, der potentielt er i enhver virksomhed", siger direktør Marianne Hansen og fortsætter: "Vi vil gerne udfordre deltagerne til at tænke nyt og gøre ting på nye måder, og hvem ved, måske kan noget så simpelt som et godt råd blive forskellen mellem succes og "business as usual".

Konferencen finder sted i Kolding og henvender sig til virksomheder, som gerne vil have input og inspiration til at komme i gang med at skabe vækst i deres virksomhed. Udover oplæggene er der et messeområde, hvor der bliver mulighed for at møde mere end 10 professionelle rådgivere og udstillere, heriblandt Google, Samsung og Væksthus Syddanmark. I Customers Corner finder du Falck, Saint-Gobain Ecophon, MT Spray og Xton.

Vækstpartner ApS. gennemfører i forbindelse med vækstkonferencen en undersøgelse af B2B virksomheders vækstplaner for 2013. Det endelige resultatet af undersøgelsen bliver fremlagt på konferencedagen, men allerede nu viser tendenserne et ønske om vækst hos de adspurgte virksomheder.

For yderligere informationer:
Direktør Marianne Hansen - mh@vaekstpartner.dk
Kommunikationschef Inger-Margrethe Ladekjær-Mikkelsen - im@vaekstpartner.dk

Vedhæftet:
Konceptoplæg


Relevant information

http://www.vaekstpartner.dk



Pressekontakt


Firma

Vækstpartner ApS
Nordager 22
6000 Kolding, Danmark

  75 50 62 19
  75 50 62 19

http://www.vaekstpartner.dk

Modtag nyheder fra Vækstpartner ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater