28/12-09
-
Pressemeddelelse
Nu kan du få tilskud til at tabe de ekstra kilo
Sygeforsikring "danmark" har som noget nyt valgt at give tilskud til diætistkonsultationer - og det gælder også konsultationer, som gives online. Det har stor betydning for de mennesker, som gerne ville have hjælp til at tabe sig, men måske ikke har råd. Samtidig koster online konsultationerne oven i købet kun en fjerdedel af, hvad en konsultation typisk koster i praksis.
FLERE VIL SLANKE SIG
SlankeDoktor.dk, som er Danmarks største online slankeservice, har gearet op internt for at sikre, at de er klar til at tage imod de ekstra medlemmer, der gerne vil bruge denne mulighed.
"Det er et vigtig signal, at Sygeforsikring "danmark" giver tilskud til autoriseret diætistbehandling, når nu det offentlige er bagud på det område. Overvægt og relaterede sygdomme er og bliver de næste år vores største sundheds-udfordring," siger chefdiætist hos SlankeDoktor.dk Lisa Bolting.
DET SKAL VÆRE LET AT GÅ PÅ KUR
Tilskud til også online diætistkonsultationer er også vigtig i en travl og hektisk hverdag, hvor det kan være en udfordring at få en slankekur og motivationen passet ind i hverdagen.
"Tid og overskud er vigtigt, når man skal på kur - især når det drejer sig om børnefamilierne, som jo sjældent har megen tid, og der kan diætistkonsultationer online hjælpe til en mere fleksibel hverdag, hvor man ikke skal møde et sted til et bestemt tidspunkt," siger chefdiætist Lisa Bolting fra SlankeDoktor.dk.
Kort om SlankeDoktor:
· Kun autoriserede diætister godkendte af Sundhedsstyrelsen
· Læger, psykologer og motionsvejledere er tilknyttet
· Godkendte til tilskud fra Sygeforsikring "danmark"
· Fokus på individuelle kost- og træningsprogrammer, der passer til den enkelte
· Mere end 100.000 danskere har tabt sig med vores hjælp siden 2002
· Samarbejder bl.a. med Kræftens Bekæmpelse og hjælper med deres forskning i overvægt vs. kræft
Relevant information
http://www.slankedoktor.dk