28/12-09
-
Pressemeddelelse
Nu kan du få tilskud til at tabe de ekstra kilo
Sygeforsikring "danmark" har som noget nyt valgt at give tilskud til diætistkonsultationer - og det gælder også konsultationer, som gives online. Det har stor betydning for de mennesker, som gerne ville have hjælp til at tabe sig, men måske ikke har råd. Samtidig koster online konsultationerne oven i købet kun en fjerdedel af, hvad en konsultation typisk koster i praksis.