Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-16   -   Pressemeddelelse

Her er de lovpligtige ting til bilferien



Vidste du, at man i Kroatien skal have ekstra pærer med til bilens lygter? Se tjeklisten til bilferien i udlandet og undgå problemer med sikkerhed og trafikbøder.

Hører du til blandt de 1,6 mio. danskere, der skal på bilferie til udlandet henover sommeren, så er det en god idé at tjekke op på, hvilke lovpligtige ting du skal have med i bilen.

I Danmark kræver loven, at man har en advarselstrekant. Men det er ikke altid nok i andre lande.

Alkoholtester i Frankrig
"ŸI Kroatien er det et lovkrav med bl.a. ekstra pærer til bilens lygter og en førstehjælpskasse, og i Frankrig skal bilen udstyres med en alkoholtester. Herudover bør man være opmærksom på, at mange europæiske lande opkræver vejafgift for at benytte motorveje, tunneler og i enkelte tilfælde også broer. I Tyskland og Italien har større byer tit miljøzoner, hvor bilen skal have en særlig tilladelse i forruden for at køre ind," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Har du børn i bilen, bør du sætte dig ind i reglerne for, hvordan dit barn skal være fastspændt i det enkelte land, og om du evt. skal have en selepude med i bagagerummet. Østrig har f.eks. krav om, at børn under 150 cm skal benytte en selepude.

Fakta: Lovpligtigt sikkerhedsudstyr du skal have i bilen i 12 populære ferielande

FRANKRIG
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest
· Alkoholtester

ITALIEN
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest til alle bilen

KROATIEN
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest
· Førstehjælpskasse
· Ekstra pærer til bilens lygter

NORGE, SCHWEIZ OG SVERIGE
· Advarselstrekant

SPANIEN
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest

TJEKKIET
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest
· Førstehjælpskasse

TYSKLAND
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest

ØSTRIG
· Advarselstrekant
· Sikkerhedsvest
· Førstehjælpskasse

DANMARK
Du har formentligt allerede styr på, at du skal have advarselstrekant med i bilen. Og så er det altid fornuftigt at medbringe en eller to sikkerhedsveste. Husk også at nummerpladerne skal tyverisikres.
Kilde: Applus Bilsyn

Billedtekst:
Advarselstrekanten skal du have med til stort set alle lande. Men som regel skal du også have mange andre ting med. Tjek derfor udstyrskravene i de lande du kører igennem, før du tager afsted.

Relevant information

Se her hvad du skal have med i 12 populære ferielande
https://www.applusbilsyn.dk/nyheder/guides/sikkerhedsudstyr-paa-koer-selv-ferien

Har du husket miljøzonemærket til Tyskland?
https://www.applusbilsyn.dk/leasing-biltest/tyske-miljozonemaerker


Billeder


Pressekontakt

Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
  +45 2098 3435

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater