28/03-17
-
Pressemeddelelse
1,7 mio. bilister skifter til sommerdæk i april
Hundredtusindvis af bilejere sætter nye hjul på bilen i disse uger. Hver anden svinger selv donkraft og momentnøgle, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn. Få tip til forårsklargøring af bilen her.
Får man ikke rørt sig nok, så er april en kærkommen lejlighed til for mange at skifte hjul på bilen. 66 procent af landets mere end 2,6 mio. bilister, eller lidt mere end 1,7 mio. bilejere, skifter nemlig vinterdæk til sommerdæk i april. Og af dem tager knap hver anden 'gør-det-selv-tøjet' på.
Det viser en ny undersøgelse udført af Applus Bilsyn blandt 3.014 bilister.
"Antallet af bilejere med vinterdæk er steget markant efter de hårde vintre i 2009 og 2010. Samtidig er vi glade for selv at løse paragrafferne, når der skal skiftes dæk. Det er ikke svært, hvis man har det rette udstyr. Samtidig viser tidligere undersøgelser, at handy-bilsterne ikke stopper ved dækskiftet. En stor del rydder samtidig op i bilen, renser og støvsuger den og fylder ny olie på den, så de er klar til foråret og måske endda et par bilferier," siger Per V. Rasmussen.
Tjek slidbanen, fjern skidtEr man først i gang med at skifte dæk, er det en god anledning til at få set slidbanen efter på vinterdækkene, så de er klar, når vinteren melder sig igen. Samtidig anbefaler Applus Bilsyn at få bilen vasket og tjekket, bl.a. fordi støv og gammelt skidt ikke er godt for lakken og kan medføre rust.
"Vil man gerne have sin bil set efter i sømmene, udfærdiger vi en TilstandsAttest for kun 349 kr. i forbindelse med syn. Her gennemgår vi bilen og sørger for, at den er kontrolleret for rust og er klar til foråret," siger Per V. Rasmussen.
Faktaboks: 3 ting du bør undersøge på din bil1. Slid og ridser i lakken og begyndende rust. Tager du rustangreb i opløbet, mindsker du udgifterne til reparationer.
2. Tjek dækkenes slidbane. Når du alligevel har hjulene afmonteret, så tjek at slidbanen opfylder lovkravet om mindst 1,6 mm. Det er farligt at køre på nedslidte dæk, og så koster det en bøde på 1.000 kroner pr. nedslidt dæk. Applus Bilsyn anbefaler 3 mm.
3. Tilstoppet aircondition. Undersøg om dit airconditionanlæg sender frisk luft ud. Hvis luften er dårlig, bør du rense anlægget med en airconspray, der forløses i bilen, mens anlægget kører på max.
Kilde: Applus Bilsyn
Relevant information
Her er alt hvad du behøver til dit hjulskifte
https://www.applusbilsyn.dk/hjulskifte
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk