Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-17   -   Pressemeddelelse

Bilferie: Her kører danskerne hen



Danskerne har to klare favoritlande, når det handler om bilferie. Husk at tjekke bilen før du tager afsted. De fleste bilproblemer på ferien skyldes svigtende mekanik, forklarer Applus Bilsyn.

Næsten hver anden bilist tager på en eller anden form for bilferie henover sommeren, viser en undersøgelse fra Applus Bilsyn. To lande skiller sig ud på popularitetsskalaen: Danmark og Tyskland.

Tyskland populært til korte ferier
Ca. hver tredje bilferie starter og slutter i Danmark. Ser man udelukkende på bilferier til udlandet, så er Tyskland den mest populære destination. Hver tredje bilferie ud ad landet går til Tyskland.

"Danskerne har alle dage været vilde med bilferie herhjemme. Det er billigt, og så har familierne fået flere turistattraktioner og anden familieunderholdning, f.eks. i form af badelande og legepladser på campingpladserne. Tyskland tiltrækker mange gæster med kortere ophold i f.eks. badeland eller en smuttur til Berlin. I skolernes sommerferie tager folk som regel længere sydpå til bl.a. Italien," siger Lars Lyhne Jensen fra Friferie.dk, som hvert år sender omkring 140.000 danskere på kør selv-ferie.

Undgå problemer med bilen
Skal man på bilferie, bør man kontrollere bilen, inden man tager afsted. Problemer med bilen er nemlig hovedårsagen til, at omkring 9.000 danskere, ifølge SOS International, på ferie i udlandet hver sommer må en tur i krybesporet, forklarer man hos Applus Bilsyn.

Tjek lokale trafikzoner og undgå bøder
"Det vigtigste er at tjekke bilens tilstand. Har man ikke tid eller mulighed for det, kan man få lavet en TilstandsAttest hos os. Det tager ca. 40 min. at gå bilen igennem, og så reducerer man risikoen for ubelejlige stop undervejs på rejsen. Ud over at tjekke bilen bør man også undersøge, hvilke miljø-, kultur- og motorvejszoner man skal igennem ned gennem Europa. Og så købe de relevante mærker på nettet," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Her rejser danskere på bilferie i udlandet
1. Tyskland 35 %
2. Østrig 12 %
3. Sverige 11 %
4. Frankrig 9 %
5. Italien 8 %
Kilde: Applus Bilsyn, undersøgelse blandt 2.692 bilister


Relevant information

Undgå miljøzonebøde i Tyskland - køb mærke inden afgang
https://www.applusbilsyn.dk/leasing-biltest/tyske-miljozonemaerker


Billeder


Pressekontakt

Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
  +45 2098 3435

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater