07/03-19
-
Pressemeddelelse
Fortsat fugtigt vejr skader bilerne
Regnen fortsætter ifølge DMI til midten af marts, og det giver rust på bilerne rigtig gode arbejdsvilkår.
Har du endnu ikke vasket bilen i løbet af vinteren, og har den stået udenfor nat og dag, så giv den en ekstra vask og få den tørret. Og vigtigst: en rustbehandling, hvis bilen trænger.
Det har nemlig været en aldeles våd vinter indtil nu - med et vådt vejr der ifølge DMI’s månedsprognose fortsætter til efter midten af marts. Det er dårligt nyt for bilerne, som grundlægger rust i det våde vejr, forklarer Applus Bilsyn.
Rust etableres nu
- Det er meget sjældent, at rustskader opstår, fordi en bil kører rundt i sne eller is alene. Typisk kræver det masser af vand og fugt. Det har vi haft gennem de seneste fire-fem måneder. Kombinationen af snesjap, salt og småsten, der ridser godt i undervognen i januar og februar, samt vedvarende regn i alle månederne, generer rigtig mange rustskader lige nu, vurderer teknisk chef hos Applus Bilsyn, Lars Kiholm.
Undgå dyre rustskader
Har man ikke fået rustbehandlet bilen for nylig, anbefaler Lars Kiholm, at man sætter penge af til behandlingen, da det reducerer risikoen for rust og dyre følgeskader. Bilen skal rustbehandles første gang, når den er fire år og herefter hvert andet år.
- På den måde mindsker man reparationsudgifterne på grund af rust. Almindelige rustreparationer koster typisk 8.000-12.000 kr. Dem kommer der som regel flere af, især hvis bilen er over otte år, tilføjer Lars Kiholm.
Applus Bilsyn tilbyder lige nu 10 procents rabat på rustbehandling gennem firmaet Autodo.
Faktaboks: Undgå rust - husk gratis rustkontrol hos Applus Bilsyn
• Vask bilen hyppigt, brug en børste på de dele, som ikke vaskes i en bilvask.
• Køb et nanobaseret lakbeskyttelsesprodukt i synshallerne, som du påfører efter vask.
• Få gratis rustkontrol hos Applus Bilsyn i din lokale synshal - bemærk: Det er ikke nødvendigt at bestille tid.
• Bestil evt. en rustbehandling hos Applus Bilsyn, der giver 10 procent forårsrabat via firmaet Autodo.
Relevant information
Anbefalinger til rustbeskyttelse
https://www.applusbilsyn.dk/nyheder/tips-og-tricks/gode-raad-om-rustbeskyttelse
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk