06/06-19
-
Pressemeddelelse
Pinsen: De 5 mest almindelige årsager til motorstop på bilferien
Tusindvis af danske bilister tager på bilferie i pinsen. Se her hvordan du undgår motorstop.
Et af årets mest populære rejsetidspunkter er pinsen. Men desværre ender ferien for mange med mekaniske problemer og måske en tur på autoværkstedet.
Det oplyser Applus Bilsyn, som har fundet frem til hvilke fejl, der oftest sætter en kæp i hjulet på danskernes bilferie.
Disse fejl rammer hver anden bil
"Den største fejltype, og hele 50 procent af alle defekter på bilen, skyldes mekaniske problemer på bilen. Det kan f.eks. være defekte bremser, en ødelagt gearkasse eller kobling, eller at styretøjet eller hjulophænget er ødelagt. Fordi lange køreture stresser bilen, bør man selv undersøge eller få en professionel til at gennemgå bilen inden afgang,” siger teknisk chef, Lars Kiholm, Applus Bilsyn.
Faktaboks: Undgå de 5 mest almindelige bilproblemer på ferien
1. Motorstop: Det er især elektroniske komponenter som varmemålere i motoren, turboladeren og elektronisk brændstofindsprøjtning, der går i stykker og får motoren til at gå i stå.
Det kan du gøre: Er du ikke selv mekaniker, kan det være svært at kontrollere disse ting selv. Overvej at få en fagmand til at undersøge, om alle kredsløb fungerer.
2. Mekaniske defekter: Bilen spidsbelastes på bilferien, hvilket kan resultere i, at f.eks. bremser, gearkasse, kobling, airconditionanlæg, hjulophæng, styretøj eller udstødningen går i stykker.
Det kan du gøre: Kør en tur i bilen og se, om hjulene trækker til den ene side (også når du bremser). Hvis ja, bør du køre på værksted eller til din synshal og få professionel rådgivning. Brug airconditionrens hvis dit anlæg lugter surt.
3. Motoren ryger: Mangler din bil olie, risikerer du, at bilens motor og turbo brænder sammen, hvilket er en bekostelig affære.
Det kan du gøre: Sørg altid for olietjek før afgang. Er du kommet afsted uden, så reagér hurtigt på røde faresignaler i det elektroniske display.
4. Bilen koger: Du kører hurtigt og/eller i bakket terræn, hvilket presser motoren. Uden vand under kølerhjelmen koger din motor, så motor og stemplerne udvider sig.
Det kan du gøre: Få kølesystemet tjekket. Har du ikke fået det gjort, så stop omgående hvis motoren koger. Påfyld kølervæske. Undersøg om der er hul på kølesystemet.
5. Punkteringer: Dine bildæk er slidte og ryger sig en tur.
Det kan du gøre: Sørg for at dine sommerdæk inden afrejser har mønsterriller på minimum 3 mm, gerne mere.
Faktaboks: Miljøzonemærke til udlandet
På Applusbilsyn.dk kan du finde det miljøzonemærke du skal bruge til udlandet. Se også zonekravene i de byer, du vil besøge. Husk: Miljøzonemærker skal udskiftes, hvis et køretøj får et nyt registreringsnummer.
Relevant information
Læs om tyske miljøzonemærker
https://www.applusbilsyn.dk/tyske-miljozonemaerker-gront-miljomaerke?utm_source=frontpage&utm_medium=hero&utm_campaign=tysk-miljozonemaerke-20190607
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk