05/07-19
-
Pressemeddelelse
Her kører flest danskere på sommerferie
Omkring 1,2 mio. bilejere kører på bilferie i løbet af sommeren – og bortset fra Danmark kører flest til Tyskland, viser ny undersøgelse. Fantastiske storbyer, en skøn natur og billig overnatning gør Tyskland seværdigt, forklarer turistekspert.
Danskerne kører med glæde selv ud i Europa, når de stempler ud fra arbejdet og ind til sommerferien. Næsten hver anden af Danmarks godt 2,5 mio. bilister, eller knap 1,2 mio., svarer nemlig, at de tager på kør-selv-ferie i sommerferien.
Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn i juni blandt 2.632 bilister.
Tyskland lokker med natur og kultur
Heraf planlægger hele 42 procent kør-selv-ferie i Danmark, men også mange ruller ud i Europa, viser undersøgelsen.
Med 12 procent er Tyskland danskernes favoritland uden for kongerigets grænser. Ca. 300.000 bilister og deres familier kører på ferie i Tyskland, mens kun knap 8 procent, eller ca. 200.000 bilejere samt deres medrejsende, tager til Italien, som er den næstmest populære destination.
Det er især muligheden for at kunne kombinere skøn natur og storbyferie, som lokker danskerne til, vurderer rejseekspert, Kasper Rønnow, direktør hos A&O Hostels, som er en tysk hotelkæde med 32 hoteller i bl.a. Tyskland og Østrig.
- Vi modtager mange danskere, som ønsker at bo centralt og samtidig billigt. Det kan de hos os, da alle børn under 18, ledsaget af deres forældre, bor gratis. Det giver vores gæster mulighed for at anvende deres feriebudget på at gå på opdagelse i kulturlivet, museerne og de mange restauranter og caféer. Især Berlin og Hamburg er populære, fordi det kun ligger få timers kørsel fra Danmark, og samtidig har rigtig meget spændende at byde på, siger Kasper Rønnow.
- Herudover ved vi, at rigtig mange danskere også rejser til Nordtyskland, hvor der er skønne strande og smuk natur, samt Harzen, hvor danskere tager på vandreferie, tilføjer han.
Undgå tyske miljøzonebøder
For de bilister, der skal til udlandet, anbefaler Applus Bilsyn, at man får bilen tjekket for grundlæggende fejl og mangler, før man tager afsted. Og skal man sydpå, bør man sikre, at bilen er udstyret med et tysk miljømærke.
- De tyske trafikmyndigheder giver ikke ved dørene, hvis man først er kommet ind i en af de 58 miljøzoner, som skal beskytte borgerne i byerne og kommunerne mod finstøv i form af partikler med forskellige størrelser. Hver overtrædelse honoreres med en bøde på ca. 105 euros inklusiv administrationsomkostninger, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.
Fakta: De 5 mest populære kør-selv-steder i udlandet
1. Tyskland 12 %
2. Italien 8 %
3. Sverige 5 %
4. Frankrig 4 %
5. Schweiz/Østrig 2 %
Kilde: Applus Bilsyn
Fakta: Ferie i Tyskland? Så husk miljømærket
58 tyske byer har indført miljøzoner siden 1. januar 2008, hvor kun biler med et grønt miljøzonemærke (Umweltplakette) må køre ind. Mærket bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldigt i hele bilens levetid. På Applusbilsyn.dk kan du finde og købe det miljøzonemærke, du skal bruge til udlandet. Se også zonekravene i de byer, du vil besøge.
Relevant information
Hvad er et miljøzonemærke?
https://www.applusbilsyn.dk/leasing-biltest/tyske-miljozonemaerker
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk