05/06-20
-
Pressemeddelelse
Ferie i Tyskland: Sådan gør du bilen klar
Tyskland åbner den 15. juni igen op for danske ferierejsende. Husk miljøzonemærket og andre lovpligtige ting til bilen.
Danskerne er alligevel ikke tvunget til rendyrket corona-sommerferie herhjemme i Danmark. Både det danske og det tyske udenrigsministerium har givet grønt lys til, at danskerne fra den 15. juni drager på ferie i Tyskland.
Det kan betyde, at overraskende mange danskere vælger at køre et smut til Tyskland i de kommende uger og hen over sommerferien.
Tyskland er i forvejen sommerens mest populære kør-selv-destination i udlandet, viser tidligere undersøgelser fra Applus Bilsyn. De eneste andre ferielande, Danmark i øjeblikket har godkendt, er Norge og Island.
Husk miljømærket hjemmefra
- Skal man til Tyskland, anbefaler vi, at man gennemgår bilen hjemmefra. Dels for at sikre at den fungerer optimalt, og dels for at sikre, at man har de rette miljømærker med, så man ikke pådrager sig en tysk miljøzonebøde. Man kan ikke købe det i Tyskland, og samtidig er de tyske trafikmyndigheder blevet meget strikse over for udenlandske bilister, fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.
Tyskland har i alt 58 miljøzoner. Bøden for at køre afsted uden et miljøzonemærke er 80 Euro, som bliver registreret via vejkameraer og eftersendt af de tyske trafikmyndigheder. Bøden er betalingspligtig.
Undgå lang køretid med campingvogn
Kører man afsted med campingvogn eller trailer, er det desuden en fordel at investere i et Tempo 100-mærke.
- Det giver mulighed for at kommer hurtigere frem og spare rejsetid. Skal man til midt- eller Sydtyskland med campingvogn, så gør det en forskel, om man kører 80 eller 100 km/t, tilføjer Per V. Rasmussen.
Danmark fraråder i øjeblikket rejser til byer med over 750.000 indbyggere, herunder Berlin, Hamburg, München, Frankfurt og Köln.
BILFERIE TIL TYSKLAND: DET SKAL MED I BILEN
• Advarselstrekant og sikkerhedsveste til bilens passagerer er lovpligtige
• 58 tyske byer stiller krav om miljøzonemærker, som kan købes på nettet.
• Tempo100-mærker er vigtige, hvis du kører med campingvogn eller trailer.
TOP 5: APPLUS BILSYNS VIGTIGSTE TJEKPUNKTER
1. Slitage på styretøj, bremser, hjulophæng og gear
2. Kølervæsken så motoren ikke overopheder
3. Bremsevæske så bremserne fungerer
4. Motorolie og filter så motoren ikke brænder
5. Dæktrykket og minimum 1,6 mm dækmønster (3 mm anbefales) for at køre sikkert
Relevant information
Tyske miljøzoner og miljøzonemærker - læs mere
https://www.applusbilsyn.dk/tyske-miljozonemaerker-gront-miljomaerke
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk