Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/06-20   -   Pressemeddelelse

Undersøgelse: Danskernes bilferie går til Tyskland



Markant færre danskere rejser på bilferie i udlandet denne sommer sammenlignet med sidste år. Tyskland er dog stadig populært, viser undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Hundredtusindvis af bilejere tager hver sommer på bilferie i Italien, Frankrig og Sverige. Men ikke i år.

Antallet af planlagte bilferier til udlandet styrtdykker ifølge ny undersøgelse, som Applus Bilsyn netop har foretaget blandt 1.780 bilejere.

Under en halv procent af de adspurgte planlægger i år bilferie til Italien og Frankrig. Sidste år var samme tal henholdsvis otte og fire procent, fremgår det af en identisk undersøgelse, som Applus Bilsyn gennemførte på samme tidspunkt sidste år. Fem procent rejste dengang til Sverige, hvilket kun 1,5 procent ønsker i dag.

Flere grunde til interesse for Tyskland
- De danske sundhedsmyndigheder fraråder unødvendig udrejse til flere af de traditionelt set mest populære kør selv-lande bortset fra Tyskland. Derfor er det oplagt, at mange bilejere stadig har stor interesse for at køre på ferie til Tyskland, som hvert år er det klart mest populære kør selv-land uden for Danmark, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Sidste år rejste omkring 300.000 bilejere eller omkring 12 procent ned til det tyske for at holde sommerferie, oplyser bilsynsvirksomheden, med Italien på en andenplads. I år er tallet dog faldet til otte procent.

Ifølge a&o Hostels, der råder over 20 hoteller i Tyskland og modtager mange rejsende fra Danmark, hænger interessen, udover Udenrigsministeriets blåstempling af Tyskland, sammen med flere ting.

- Tyskland har været effektive til at håndtere coronaproblemet, og det opfatter danskerne rigtig positivt i forlængelse af Udenrigsministeriets anbefalinger. Samtidig har danske rejsende en stor, mangeårig tradition og rejselyst knyttet til Nordtyskland. Dette kommer til sin ret på et tidspunkt, hvor folk nøje overvejer deres sommerferie. Og så skal interessen ses i forhold til, at der kun er få andre rejsealternativer i udlandet, siger Kasper Rønnow, managing director hos a&o Hostels.

To procent overvejer bilferie til Norge, hvilket er det samme som sidste år.

Forbered bilferien: Det skal du tjekke op på hjemmefra
• Tyskland har i alt 58 miljøzoner. Bøden for at køre afsted uden et miljøzonemærke er 80 Euro, og som er betalingspligtig.
• Husk advarselstrekant og sikkerhedsveste til bilens passagerer.
• 58 tyske byer stiller krav om miljøzonemærker, som kan købes på nettet.

5 ting du bør få kontrolleret på bilen
1. Slitage på styretøj, bremser, hjulophæng og gear
2. Kølervæsken så motoren ikke overopheder
3. Bremsevæske så bremserne fungerer
4. Motorolie og filter så motoren ikke brænder
5. Dæktrykket og dæk for at køre sikkert

Billeder


Pressekontakt

Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
  +45 2098 3435
Martin Schultz
Kommerciel Chef, Privat
  2098 3457

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater