Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-20   -   Pressemeddelelse

Mandeforsker om bilferien: ‘Derfor sidder manden altid bag rattet’



Ny undersøgelse viser, at det er manden, som står for bilen før og under bilferien. ’Mænd kører og har ansvaret for bilen, fordi det giver maskulin prestige’, siger mandeforsker ved RUC, Kenneth Reinicke.

Der er stor forskel på, på hvem der tager sig af hvad, når familien skal på bilferie.

Ifølge ny undersøgelse fra Applus Bilsyn foretaget blandt 1.805 bilejere, er det manden, som kontrollerer bilen, rengør den og eventuelt tager den på værksted før afgang.

Det er manden, som sætter sig ind i udenlandske trafikregler, og samler de lovpligtige papirer og sikkerhedsudstyr, som skal med på rejsen. Og så er det også manden, der i tilfælde af motorproblemer eller trafikuheld, kontakter det lokale værksted eller de lokale myndigheder.

’Det er maskulint at sidde bag rattet’
- Selvom begge voksne har kørekort, så kører manden jo altid bilen. Det er en nedgroet kønsrolle, der ligger naturligt til os. Mænd føler sig mest maskuline bag rattet. Det gælder selv de mest ligestillingsbevidste mænd. Bilen er et maskulint ansvar og prestigeområde at have indsigt i. Den er en mandlig bastion og identitetsmarkør. Sådan er det bare, siger Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskilde Universitetscenter.

Ifølge undersøgelsen er kvinder mest aktive i forbindelse med kør selv-ferie, når det handler om at bestille hotel og overnatning. Hver tredje svarer, at det er kvinden, som booker overnatning, hvilket er lidt flere end mændene. Dog løser flest – 40 procent – denne del i fællesskab.

Mindst interesse blandt kvinder vækker ’kontrol af bilen før afgang’. Kun 15 procent af de adspurgte svarer, at der er kvinden, der kryber i gør det selv-tøjet her.

Det løser vi i fællesskab
Fastlæggelse af rejsebudget og sightseeing undervejs er de to områder, hvor flest mænd og kvinder løser opgaven i fællesskab. Mere end hver anden løser disse ting sammen med deres partner.

- Uden at skulle lyde for dogmatisk har kvinder en større interesse for de lidt bredere ting målrettet hele familien, måske lidt på linje med indretning af boligen. Økonomi og sightseeing sætter rammerne for familiens ferie og forklarer, hvorfor de deltager i disse ting.

Manden tager affære i udlandet
Knap 60 procent svarer, at det er manden, som kontakter det lokale værksted i udlandet, hvis der opstår motorproblemer.

- Det er ret naturligt, fordi manden typisk vil have et bedre kendskab til bilen. Men samtidig er det også maskulint og derfor oplagt, at det er manden, som her galant redder kastanjerne ud af ilden, mener Kenneth Reinicke.

Tendenser: Hvem har ansvaret på bilferien?
• Kontrol af bilen før afgang: Manden 69 %
• Sightseeing: Manden og kvinden er fælles 59 %
• Kontakt til værksted i udlandet: Manden 57 %
• Økonomi og penge: Manden og kvinden er fælles 53 %
• Lovpligtige sikkerhedsting og papirer: Manden 49 %
• Trafikregler i udlandet: Manden 46 %
• Kort og navigering: Manden 43 %
• Pakning af bilen: Manden og kvinden er fælles 42 %
• Bestilling af hotel og overnatning: Manden og kvinden sammen 40 %
Kilde: Applus Bilsyn

Det skal med i bilen
• Advarselstrekant og sikkerhedsveste til bilens passagerer er lovpligtige
• Evt. miljøzonemærker og Tempo100-mærker

Billeder


Pressekontakt

Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
  +45 2098 3435

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater