Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-20   -   Pressemeddelelse

Cyklister er mest udsatte i trafikken



Cyklister har den gule førertrøje på, når det kommer til risiko for at komme til skade i trafikken, viser skadestal fra Danmarks Statistik og undersøgelse blandt bilister. Se Færdselspolitiets råd til sikker kørsel.

Tre ud af fire bilister i en undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 1.601 bilejere mener, at der blandt bløde trafikanter er størst risiko for at påkøre en cyklist.

- Klart flest peger på cyklister, mens hver tredje - og næstflest – svarer folk på løbehjul. Herefter følger el-cyklister og fodgængere. Færrest, altså hver femte, sætter kryds ved knallertkørere og motionsløbere, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Cyklister har flest personskader
Ifølge Danmarks Statistik var der sidste år 919 registrerede personskader blandt cyklister, mens samme skadestal for fodgængere og knallertkørere var henholdsvis 420 og 263. Tallene repræsenterer personskader, der bl.a. sker ved påkørsel af et personkøretøj. Blandt de alvorligste cykelulykker - der koster tab af menneskeliv - sker hver tredje på elcykel, oplyser Vejdirektoratet.

Så hvorfor er så relativt mange cyklister involverede i trafikuheld?

Kommer til skade i kryds
- Cyklisterne kommer alvorligt til skade i byerne. Særligt i kryds, hvor det kan være svært at orientere sig. Her er der mange fodgængere, cyklister og biler. Ringe sigtbarhed eller mørke er en af årsagerne til påkørsler på landeveje.

- Vores råd til cyklister og bilister er: vær synlige, orienter jer grundigt og sæt farten ned. Bilister må gerne løfte foden en gang ekstra fra speederen, især når det regner. Regn og modlys gør det svært at se ud af forruden, forklarer Marianne Foldberg, talsperson for trafikområdet i Vejdirektoratet.

Rigspolitiet: Sådan er du synlig
Hos Rigspolitiets nationale færdselscenter anbefaler man, at cyklister gør sig synlige ved hjælp af lys, reflekser og trafikvest, f.eks. i neongul. Cykelhjelmen er også obligatorisk.

- Og så skal cyklister forstå, at de ikke er udødelig og ikke må tage chancer i trafikken. For man risikerer at blive overset.

- Rådene til dem bag bilrattet er at holde god afstand, passe på hastigheden og være opmærksomme på det uventede. Brug gerne et sekund ekstra på at orientere jer, siger politiassistent Christian Berthelsen hos Rigspolitiet.

Ikke mindst i efteråret hvor det bliver tidligere mørkt og endnu sværere at se.



Relevant information

Danmarks Statistik: Tal på personskader blandt cyklister
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/trafikulykker/faerdselsuheld

Tal fra Danmarks Statistik og Applus Bilsyn: Hvor udsatte i trafikken er cyklister?

Billeder


Pressekontakt

Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
  +45 2098 3435

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater