Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/12-20   -   Pressemeddelelse

Gør bilen klar til vinteren



Undgå flade batterier, der aflader i kulden, og rust i undervognen. Sådan hjælper du din bil med at tackle vinteren.

Uanset om der kommer sne eller ej, så kommer de kommende kolde måneder til at slide ekstra på bilen. Mere end halvdelen af alle rustskader opstår i vintermånederne.

Det forklarer Applus Bilsyn, der hvert år syner mere end 500.000 køretøjer og her ser, hvordan vintervejr slider på bilerne.

- Årsagen er blandingen af fugt og salt, og sne og is, når temperaturerne falder yderligere. Især ældre biler over seks år, som ikke har fået rustbeskyttet undervognen i lang tid, risikerer at ruste. Eksempelvis på grund af ubehandlede stenslag, som har slidt rustbeskyttelsen af, kan medføre rust, oplyser kvalitetschef hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

Luft ud i bilen
Teknologisk Institut vurderer, at rust på bl.a. bremserør, styretøj, bagbro, forbro eller ophæng til hjul, skader bilens sikkerhed. Biler og især bunden er mere fugtige fra december til marts. Åbn gerne bilens vinduer og få frisk luft ind, når det er muligt. Er gulvbeklædningen fugtig, bør man lufte og tørre den. Opvarm eventuelt garagen og vask bilen en gang om måneden for at fjerne salt og snavs, som rusten kan etablere sig bag.

Undgå flade batterier
Koldt vejr rammer også bilens funktioner og kan give startproblemer.

- Hovedparten af de gange hvor biler ikke vil starte i løbet af vinteren skyldes batterier, som er blevet afladet i kulden. Vær i øvrigt også opmærksom på, at kølervæsken på bilen er frostsikret til mellem 25 og 35 minusgrader, hvilket sikrer, at motoren kører optimalt i koldt vejr. Samtidig beskytter kølervæsken motorens kølesystem mod indvendig korrosion, tilføjer Paul Christensen.

Gummilister i døre og vinduer, der ikke er smurt i flere år, kan revne. Smør listerne med silikone og fjern utætheder ind til kabinen.

Billeder


Pressekontakt

Paul Christensen
Kvalitetschef
  2943 4439

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater