Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-21   -   Pressemeddelelse

Bilister kan komme på glatis



Uventet sne og is spiller mange bilister et puds i disse dage. Stadig flere kører uden vinterdæk, viser dækoptælling fra Rådet for Større Dæksikkerhed - og det kan bringe dem på glatis.

Flere milde vintre i streg uden nævneværdig sne og frost betyder færre bilister med vinterdæk, og netop det bringer rigtig mange ud i glatføre, når sneen endelig falder.

Det fortæller ansvarlig for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

- Det er efterhånden alment kendt, at vejret de seneste år, særligt om vinteren, er blevet markant mildere, og det betyder, at stadig flere fravælger vinterdæk. Men når vi så får sne og is på vejene, så har netop bilister uden vinterdæk sværere ved at bremse og styre sikkert. Det kan skabe farlige trafiksituationer, ingen tvivl om det, siger Paul Christensen.

9 procent færre kører med vinterdæk
Rådet for Større Dæksikkerhed undersøger årligt, hvor mange bilister der kører med vinterdæk. Her indikerer den seneste undersøgelse fra januar 2020, at antallet af vinterdæk bilister er faldende i forhold til tidligere år.

For præcis et år siden kørte 80 procent af bilisterne på vinterdæk, mens 15 og fem procent kørte på henholdsvis sommerdæk og helårsdæk. Optællingen inkluderede 4.852 biler i blandt andet Aalborg, Viborg, Slagelse, Aarhus, Odense, Vejle, Taastrup og Rødovre.

Til sammenligning var 88 procent af bilisterne udstyret med vinterdæk i 2016 og 2017. I 2018 var samme tal 89 procent. Rådet forventer at have en ny optælling klar i løbet af februar.

- Stadig flere kører med helårsdæk, som er et fint all round-dæk. Men det betyder, at bilister på sommerdæk og helårsdæk ikke er så godt dækket ind, når der kommer kuldegrader, sne og is. Bremselængden bliver længere, og det bliver sværere at stå fast, siger Arne Hansen, konsulent hos Rådet for Større Dæksikkerhed.

Lad bilen stå
Ifølge Danmarks Statistik findes der omkring 2,6 mio. personbiler herhjemme. Ti procent flere som kører med helårsdæk eller sommerdæk svarer dermed til cirka 260.000 bilister.

- Er en bil udstyret med sommerdæk eller helårsdæk, og er der kommet sne og is på vejene, anbefaler vi som minimum, at man kører meget forsigtigt og kun til husbehov. Og rent faktisk er det sikreste helt at lade bilen stå, siger Paul Christensen.

Billeder


Pressekontakt

Lars Kiholm
Teknisk Chef
  2898 9503

Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater