18/05-21
-
Pressemeddelelse
Interessen for bilferie vokser i de kommende måneder
Danskerne tog i stor stil på bilferie herhjemme sidste år, og tendensen ventes at tage yderligere til i takt med vaccineudrulningen, fortæller landets største kør selv-feriearrangør, Risskov Bilferie.
- Folk har i den grad fået øjnene op for Danmark.
Sådan lyder meldingen fra Risskov Bilferie, landets største udbyder inden for bilferie. I år forventer rejsearrangøren ekstra mange danske rejsende til Vest- og Nordjylland, Djursland, Langeland, Lolland og Bornholm.
- Især de lidt ældre danskere er blevet mere modige, fordi det går stærkt med vaccineudrulningen. Interessen vil være støt stigende i takt med, at danskernes vaccineres færdig. Vi bliver i øjeblikket kontaktet af både ældre, yngre og naturligvis familier, som har lyst til at tage på bilferie herhjemme, siger Anders Bruun-Christensen, markedschef for Danmark hos Risskov Bilferie.
Forbered rejsen i god tid
Og hvordan kommer man så mest smertefrit frem til det sted, hvor man skal parkere sin campingvogn, slå telt op eller bo i sommerhus?
Selvom en "Tour de Danmark" kilometermæssigt er en noget mere overkommelig opgave end en bilferie i udlandet, bør man stadig tjekke bilen før afgang, påpeger Applus Bilsyn med syn af over 500.000 køretøjer årligt.
- Køreture på tværs af Danmark stiller også krav til bilen. Kontroller kølesystem, klimaanlæg og aircondition samt bremser, motorolie, sprinklervæske og lys på bilen. Motorolie kan man selv skifte, mens kølesystem, klimaanlæg eller aircondition samt lys og bremser sædvanligvis kræver en fagmand, siger Paul Christensen, chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn.
Husk desuden at holde pauser undervejs, få strukket benene og sørge for vand og spise til børnene. Det kan gøre rejsen noget nemmere.
Pressekontakt
Paul Christensen
Kvalitetschef
2943 4439
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk