21/07-10
-
Pressemeddelelse
Brems for skolebørnene
Samtidig med at 60.000 nye skolebørn i august begynder i trafikken, viser ny undersøgelse, at biler over ti år har markant flere fejl på bremserne end nyere biler. Hver tredje bil bør måske få tjekket bremserne.
Kører man i en gammel bil - og det gør hver tredje bilist -, er det særlig vigtigt at holde godt øje med de 60.000 nye skolebørn, som debutterer i trafikken i august. 28 procent af biler over ti år har fejl på bremserne, mens kun fire procent af biler under fem år har samme fejl.
Det viser tal fra Applus+ Bilsyn, der bygger på ca. 500.000 bilsyn i 2009.
Bøn handler overilet
"Børneulykkesfonden oplyser, at ca. 15.000 børn og unge hvert år kommer til skade på cyklen og må en tur på skadestuen. Skolebørn - især de helt nye - kan, fordi de endnu ikke er helt fortrolige med trafikkens spilleregler, godt handle overilet. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på dem," siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.
En tredjedel af alle danske biler, nemlig 635.000, er over 10 år gamle.
Synstallene viser desuden, at antallet af fejl på bremser vokser til 36 procent, hvis bilen er over 15 år.
Sørg for at du kan bremse hurtigt
Derfor er det god idé at tjekke op på ældre biler, så man er sikker på, at bilen kører sikkert og hurtigt kan navigere, lyder rådet fra bileksperten.
"Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Det kan betyde, at flere biler, som blev godkendt sidste år, rent faktisk ikke længere lever op til mindstekravene. Konsekvensen kan blive, at bilen ikke kan bremse hurtigt nok. Med en TilstandsAttest rådgiver vores bilsagkyndige kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken," fortæller Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør for Applus+ Bilsyn.
Pas på når det regner
August er også det tidspunkt på året med flest store regnskyl. Danske bilister skal derfor undersøge dybden i dækkenes mønster. Des mindre dækkene er slidte, des nemmere bremser og styrer bilen i tung regn.
"August måned har flest store regnskyl, og her er det vigtigt, at bilen kan bremse effektivt på våde veje. Derfor skal man have sommerdæk på, der kan lede vandet bort. Kan dækkene ikke det, skøjter bilen af sted og er umulig at styre," fortæller Georg Nielsen, administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Billedtekst:
SE TIL VENSTRE DER ER EN ...: I august begynder ca. 60.000 nye skolebørn i trafikken, der kræver de andre trafikanters opmærksomhed.
Faktaboks: Hvilken tilstand er din bil i?
En TilstandsAttest er en rapport, der gennemgår bilen på en række punkter, herunder bl.a. bremser, rust og motor.
Faktaboks: Sådan passer du på i trafikken
Fodgængere og cyklister skal:
- Holde ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og derfor køres mange ned
- Læse andre trafikanter
- Lade sig blive set
- Få øjenkontakt med bilisterne
Bilister skal:
- Overholde vigepligt
- Gøre opmærksom på sig selv
- Holde særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
Kilde: Sikker Trafik
Relevant information
http://www.bilsyn.dk
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk