Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-11   -   Pressemeddelelse

Forårssol og fugt får bilerne til at ruste

Danske biler kæmper i de kommende måneder mod en næsten usynlig fjende: Fugt begynder at tære på overfladen, når solen får temperaturen til at stige.

Sædvanligvis må danske bilejere høre på, at de skal passe på deres bil om efteråret og vinteren, når først nedbør og siden sne og salt grov masserer bilerne og lægger grobunden til rust. Men faren for rust er ikke overstået, selvom vi nu er i april, og foråret og det varmere vejr er rykket nærmere. Tværtimod.

Bilerne er fortsat fugtige på grund af den lange vinter, og på grund af de højere temperaturer får rust endnu bedre arbejdsbetingelser, forklarer Applus+ Bilsyn, som løbende rådgiver danske bilejere i forebyggelse og bekæmpelse af rust.

Rustfugt simrer i bilen
"Her i foråret er der ofte mellem 10 og 20 grader. Samtidig udsættes bilerne løbende for masser af forårsfugt. Kombinationen af de to ting kan forårsage betydelige rustskader på bilen, især når der sidder rester fra vinterens saltning rundt omring i hulrum og samlinger. Det er grunden til, at vi anbefaler, at bilejere får bilen gennemgået af professionelle fagfolk for at sikre, at den er beskyttet mod rust," siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Effekten er særlig markant i år på grund af den hårde vinter, hvor bilerne har været udsat for fugt og salt igennem en væsentlig længere periode sammenlignet med tidligere år.

Fugten tager dog af i løbet af sommeren. I takt med at temperaturen stiger, fordamper væden stille og roligt. Når vandet er væk, ruster bilen stort set ikke, hvis den vel at mærke er ordentligt beskyttet, og den eksisterende behandling ikke er blevet slidt eller tør.

Huller i overfladen
"De vejrmæssige forhold i øjeblikket med sol, konstant fugt og temperaturer omkring de 15-20 grader svarer for en bil til, at man går rundt og sutter på et stykke slik dagen lang i flere uger i træk. Det øger som bekendt risikoen for huller i tænderne. Det gør også risikoen for rust eller huller i overfladen, hvis en bil ikke er rustbeskyttet i forvejen," tilføjer Per V. Rasmussen.

Pas på nedfald
Danske bilejere bør samtidig beskytte deres biler mod andre naturmæssige forhold, som bogstavelig talt kan give bilerne ridser i lakken.

Foråret betyder, at bilerne ofte bliver ramt af fugleekskrementer, der ætser i lakken. Nedfaldne grene er en anden, og desværre dyr, skadevolder, da grenene ofte giver både ridser i lakken og buler i karosseriet. Det betyder, at fugleefterladenskaber og andet nedfald straks skal fjernes med vand og svamp uden, at overfladen ridses, anbefaler Applus+ Bilsyn.

Faktaboks: Rustattest med store rabatter
Applus+ Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 300 kr., dog er der 150 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres med et bilsyn. Ønsker du efterfølgende rustbeskyttelse, giver Applus+ Bilsyn dig en rabat på 600 kr.

Faktaboks: Undgå rust
Danskerne kan selv gøre en masse ting for at beskytte bilen.

· Vask bilen hyppigt
· Køb et nanobaseret lakbeskyttelsesprodukt i synshallerne og påfør efter vask. Billakken forstærkes mod ridser og skrammer fra salt, sand og småsten
· Få rustbeskyttelsen vurderet i din synshal
· Foråret er den bedste tid at få foretaget supplerende rustbeskyttelse i

Kilde: læs mere på www.bilsyn.dk

Relevant information

http://www.bilsyn.dk


Pressekontakt


Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater