Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-12   -   Pressemeddelelse

Opel overhaler Toyota

Fejlstatistik/varebiler: For et år siden udkom Applus Bilsyn med den første fejlstatistik over varebiler i Danmark. Her toppede Toyota Hiace. I år har Opel Meriva og Suzuki Grand Vitara forvist japaneren til 3. pladsen.

Her et år senere er den nye statistik klar, og selvom Toyota er røget to pladser tilbage, på statistikken over varebiler der fremstilles til syn for første gang - altså fire år gamle køretøjer - er der dog stadig meget at glæde sig over for verdens største bilproducent. Toyota dominerer generelt statistikkerne, hvor Hiace er nr. et over biler med færrest fejl for både 6, 8 og 10 år gamle varebiler, mens den indtager andenpladsen over 12-årige køretøjer bag Toyota Landcruiser.

Overraskende få fejl
"Præcis som sidste år har Toyota vist sig som en yderst stabil varebilsproducent i alle årgange. Selvom Hiace igen er i førerfeltet på listen, er det overraskende, at Opel Meriva og Suzuki Grand Vitara får mange færre fejl end Toyotaen", siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Toyota Hiace havde på tredjepladsen 47,3 fejl pr. 100 syn, mens Suzuki Grand Vitara på andenpladsen slap af sted med 40,7 fejl pr. 100 syn. Helt i top havde Opel Meriva, årgang 2007, 37,8 fejl pr. 100 bilsyn, eller rundt regnet en enkelt fejl på hver tredje Meriva der kom forbi synshallen.

Opel med udfordringer
Alt er dog ikke fryd og gammen for Opel. Rygter i autoindustrien går på at General Motors, der har ejet det tyske bilmærke siden 1929, er klar til at skille Opel ud af forretningen efter et tab på mere end 1 milliard Dollars om året siden årtusindeskiftet.

Japanske Nissan har så vidt vides ikke samme slags økonomiske problemer, de har til gengæld et problem i synshallen, hvor deres Primastar er absolut bundskraber med mere end 100 fejl pr. 100 syn. Eksempelvis har en 12 år gammel Toyota Hiace eller Landcruiser færre fejl end en fire år gammel Nissan Primastar.

Se samtlige statistikker på www.bilsyn.dk

Faktaboks: Sådan er statistikken udarbejdet
Statistikken omfatter varebiler synet i 2011. For at indgå i statistikken skal en varebilmodel i den pågældende årgang have været synet mindst 100 gange. Herefter udarbejdes en fejlstatistik på antal fejl pr. 100 syn. Undersøgelsen omfatter kun varebiler, og fejlstatistikken er udelukkende opgjort på baggrund af synsrelaterede fejl, som ofte kan have betydning for færdselssikkerheden.


Relevant information

http://www.bilsyn.dk


Pressekontakt


Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater