Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-12   -   Pressemeddelelse

Utjekkede biler strejker i efterårsferien - undgå motorproblemer

Efterårsferie er for mange familier ensbetydende med bilferie rundt i Danmark eller til udlandet. Skal du af sted, er det en god idé at løbe bilen igennem for fejl før afrejse, så du undgår ubehagelige overraskelser, forklarer Applus Bilsyn.

Tusindvis af danske familier spænder i de kommende dage sikkerhedsselen for at tilbringe efterårsferien herhjemme eller i udlandet. Og skal man "˜ud og se' i bilen, er det vigtigt at tjekke bilen for at reducere risikoen for nedbrud.

Det forklarer Applus Bilsyn, som ofte møder kunder, der får problemer med en bil, der giver op på ferien.

"Ældre biler går oftere i stykker end nye biler. Det er et helt klassisk scenarie, at familier, der kører af sted i ferien, ender med at få problemer med bilen af den ene eller anden art undervejs, hvorfor de må besøger mekanikeren og få bilen repareret. Uanset om det er så galt fat, at motoren, forlygten eller bremserne, der skal repareres, så giver det nogle uheldige og i visse tilfælde relativt kostbare afbrud i ferien. Og det er jo irriterende, når rejsen bare burde glide og handle om at holde fri i stedet for at skulle reparere bil," siger administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Længere stræk rammer bilerne
De fleste nedbrud findes typisk på længere køreferier til Tyskland, Frankrig og Italien, fordi bilen presses ekstra hårdt på længere strækninger. Men også mindre rejser rundt i Danmark, Sverige og Tyskland, som er hyppige rejsemål i efteråret, kan ramme bilen. Skaderne skal udbedres med det samme, for at familien kan komme videre, og det kan skrue priserne en ekstra tand op.

Applus Bilsyn "ferietjekker" derfor køretøjer i disse dage. Ligesom ved en helt almindelig tilstandsattest gennemgår synsvirksomheden biler for småfejl. På den måde undgår bilejerne situationer, hvor bremserne på bilen svigter, eller at motoren får uoprettelige skader, når den møre tandrem brister.

"Synsmedarbejderne, der udfører tilstandsattesten, kender bilernes svagheder, og kan derfor grundigt gennemgå motoren, bremserne, el-anlægget, tandrem, oliestand, rust og meget andet. På den måde finder vi bl.a. svagheder som gamle kølerslanger, som det vil være fornuftigt at skifte ud inden ferieturen", siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Skal du til Tyskland - så husk miljømærket
Ca. 50 tyske byer har indført miljøzoner siden 1. januar 2008, hvor kun biler med et miljøzonemærkat må køre ind. Mærkaterne i gul, grøn og rød bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid. Dog skal mærkaten udskiftes, hvis et køretøj omregistreres og får et nyt registreringsnummer.

Billedtekst
Tusindvis af danske familier tager i de kommende dage på bilferie. Start turen med et tjek af bilen, så du undgår problemer undervejs.



Relevant information

http://www.bilsyn.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup, Danmark

   +45 7013 1212
  +45 20 98 34 35

http://www.bilsyn.dk

Modtag nyheder fra Applus Bilsyn på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater