27/11-12
-
Pressemeddelelse
Sådan slipper vinterbilister for dyre rustskader
SLID: Vinteren er den årstid, der slider mest på bilen. Danske bilister kan undgå kostbare rustskader ved at få bilen kontrolleret og rustbehandlet i god tid. Især ældre biler er udsatte, fortæller Danmarks største bilsynsfirma, Applus Bilsyn.
Det kan være så smukt, når den hvide sne falder og lægger sig i store dyner over marker og veje. Men for bilejere er vinteren ensbetydende med sne, is, vejsalt og masser af småsten, og det slider voldsomt på bilen. Især ældre biler - mere end 1 mio. danske biler er over ti år gamle - er i risiko for at ruste.
"Danmark har nogle af Europas ældste biler, og mange af dem mangler rustbeskyttelse. Ældre biler, der i forvejen er slidte, klarer sig markant bedre, hvis de bliver vedligeholdt en gang om måneden og hyppigere, hvis der er meget sne og salt på vejene. Det bedste er at forebygge skader, og det gør man ved at kontrollere bilen før vinteren sætter ind," lyder anbefalingen fra administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
Vask din bil og få den kontrolleretDanske bilister kan undgå, at deres bil ruster, ved at vaske den hyppigt for på den måde at fjerne småsten, grus og salt. En anden vigtig komponent er at give bilen en rustbeskyttende behandling.
"Med et rusttjek kan billisten være sikker på, at der ikke er utætheder og hulrum i bilens undervogn, hvor fugt og salt kan skabe eller forværre rustskader. Har man ikke fået bilen rustbeskyttet i flere år, er det desuden en god idé at få gjort, så den begyndende rust kan blive taget i opløbet," siger Per V. Rasmussen.
Klækkelig rabat på rustbehandlingSelv nyere biler, der fra bilfabrikkernes side er omfattet af mange års rustgaranti, kan have fordel af at rustbeskytte. Rustgarantien dækker ofte kun gennemtæring indefra på karrosseriet. Rust på bundkar, bremserør og øvrige mekaniske dele i en bils undervogn står for bilistens egen regning.
Applus Bilsyn tilbyder en rabat på 600 kr. på rustbeskyttelse hos Dinitrol.
Forud for en rustbehandling udarbejder Applus Bilsyn en rustattest, der undersøger bilens tilstand.
"Viser rustattesten, at bilen er i risiko for at ruste, anbefaler vi en rustbeskyttelsesbehandling hos Dinitrol. Herudover tilbyder vi et såkaldt vintereftersyn, der fastslår, om bilen generelt er gearet til hård frost og sne. Så kan en bilist for eksempel undgå at stå med en bil, der fryser og ikke kan starte," siger Per V. Rasmussen.
Billedtekst:UNDGÅ RUST: Vinter er højsæson for rust. Du kan forebygge skader og slid ved løbende at vedligeholde din bil, blandt andet ved at vaske den hyppigt og give den rustbeskyttelse.
Relevant information
http://www.bilsyn.dk
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk