24/01-13
-
Pressemeddelelse
Falck: Bidende frost lammer bilerne
De lave temperaturer i disse dage betyder, at mange biler ikke vil starte, fortæller Falck, som modtager 1.500 opkald om dagen. Samtidig overhældes vejene med salt, der får bilerne til at ruste.
Det strenge vintervejr er for alvor ved at bide sig fast. Det betyder, at Falck og andre autotjenester i øjeblikket modtager ekstraordinært mange opkald fra bilejere med batterier, der strejker.
Frost lammer gamle bilbatterier"Telefonerne har kimet døgnet rundt de sidste ti dage. På landsplan modtager vi ca. 1.500 opkald om dagen og på rigtig travle dage det dobbelte. Rekorden i den vinter var en mandag i december, hvor vi var oppe på 4.000 opkald på et døgn, så vi har rigtig travlt. Vores kunder har primært brug for starthjælp til motoren og batteriservice. Mange af dem der kører rundt med tre-fem år gamle batterier får startproblemer i streng frost," fortæller Heino Svenningsen, redningschef hos Falck.
Hos Applus Bilsyn, der henover vinteren syner ca. 100.000 biler, udfærdiger man i øjeblikket mange såkaldte vinterattester, der forbereder danske biler til minustemperaturer.
"Hård frost påvirker afgjort biler. Med VinterAttesten kontrolleres alle de dele, som er af betydning for bilens funktion gennem de kolde måneder. Vi gennemgår blandt andet kølervæske, motorolie, lygteindstillingen, dæk samt naturligvis batteriet. Strømsvigt er et tilbagevendende problem. Især ældre biler, der ikke har kørt i længere tid, går ofte døde i rigtig streng kulde," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.
Mere salt giver mere rustSamtidig skruer Vejdirektoratet og kommunerne i disse dage op for vejsaltet. Det kommer til at slide på bilerne, når temperaturerne bevæger sig over frysepunktet.
"Forudsætningen for rust er ikke salt og frost, men salt og sjap, altså fugt. Det har vi generelt masser af i løbet af vinteren, og det er derfor rustskader især opstår henover vinteren. Strøsand og småsten, som hvirvles op på vejene om vinteren, trænger desuden ind alle mulige steder og slider både metaldele og karosseri lavet af metal og plast," siger Per V. Rasmussen fra Applus Bilsyn.
Applus Bilsyn tilbyder sine kunder at få et uvildigt rusttjek eller en "˜RustAttest'. Er bilen udsat, bør man få den rustbeskyttet. En anden mulighed er at få den behandlet med Nano. Nanobehandling gør lakerede overflader og forruden mere modstandsdygtig overfor små stenslag, og så bliver både bil og rude nemmere at gøre ren.
Faktaboks: Rustattest med store rabatter Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 300 kr., dog er der 150 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres med et bilsyn. Ønsker du rustbeskyttelse oveni, giver Applus Bilsyn dig en rabat på 600 kr.
Billedtekst KLASSISK STARTPROBLEM: Biler med gamle batterier kan få besvær med at starte, hvis de har stået stille i lang tid i frostvejr. Tag en tur i bilen, så genoplader du batteriet.
Relevant information
http://www.applus.com
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk