03/11-14
-
Pressemeddelelse
Så mange danskere er utilfredse med ny Autobahnafgift
Danskere skal fremover betale for at køre på de tyske motorveje, og det skaber opstandelse hos mere end hver anden bilist herhjemme, viser ny Applus Bilsyn-undersøgelse.
Først var det miljøzonemærkerne, nu kommer så motorvejsafgiften.
Danskerne skal fremover til at punge ekstra ud, hvis de kører gennem Tyskland. Nyt lovforslag afkræver en motorvejsafgift hos danskere og andre udenlandske bilbesøgende, og det vækker harme blandt danske bilister, der er stærkt utilfredse med en Autobahn brolagt med udgifter.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 2.447 danske bilister.
Hver anden er utilfreds"53 procent mener, at Autobahnafgiften er en dårlig eller meget dårlig idé. Danskerne kører hyppigt gennem Tyskland, og med udsigten til ekstra udgifter oven i miljøzonemærkerne er det naturligt, at mange bilister herhjemme bliver harme. Især fordi afgiften er målrettet udlændinge, idet tyskerne i praksis bliver fritaget for afgiften ved at få en tilsvarende rabat i vægtafgiften," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.
Kun 20 procent er positive overfor forslaget, viser undersøgelsen.
2 mio. danske bilister rammes af afgiftI undersøgelsen har Applus Bilsyn desuden undersøgt, hvor ofte bilisterne kører gennem Tyskland.
Ifølge tallene har 83 procent været i Tyskland og kørt på motorvej inden for det seneste år. Overfører man det tal på de 2,5 mio. personbiler i Danmark, betyder det, at ca. 2 mio. danske bilister skal investere i en motorvejsvignette, når de skal køre i Tyskland fra den 1. januar 2016, når loven træder i kraft.
Pas på store bøder"Der bliver tale om elektroniske vignetter, som man bl.a. kan købe på internettet. De tyske myndigheder skanner så bilernes nummerplader og kontrollerer på den måde, om man har betalt. Er det ikke tilfældet, risikerer man en bøde på op til 260 euro plus omkostningen for en ekstra årsvignette - hvilket samlet kan blive helt op til 2.925 kr.," siger Per V. Rasmussen.
En et årsvignette koster op til 130 euro afhængig af bilmodel, eller knap 1.000 kr., mens en 10 og 20 dagsvignette koster henholdsvis 10 og 22 euro eller 75 og 165 kr.
Faktaboks: Tysk miljøzonemærke - sådan foregår detMærkaterne i gul og grøn bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid. Dog skal mærkaten udskiftes, hvis køretøjet omregistreres og får et nyt registreringsnummer. Et miljømærke koster 165 kr. i webshoppen på Applusbilsyn.dk.
BilledtekstAUTOBAHN: Mere end hver anden dansk bilist er utilfreds med den nye Autobahnafgift, viser ny Applus Bilsyn-undersøgelse
Relevant information
Her kan du købe tyske miljøzonemærker
http://www.applusbilsyn.dk/produkter/tyske_miljoezonemaerker/
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk