10/02-15
-
Pressemeddelelse
1.000.000 bilister tilbydes gratis nummerpladekontrol
Applus Bilsyn tilbyder i februar alle bilister at få tjekket, om deres nummerplader er fastspændt efter de nye tyverisikringsregler. På den måde undgår danske bilister tyveri og senere på året også en bøde for, at nummerpladerne ikke er korrekt fastspændt.
Mere end 1.000.000 bilejere lever ifølge Applus Bilsyn formentlig endnu ikke op til de nye regler for tyverisikring af nummerpladerne.
Er du heller ikke sikker på, om dine nummerplader er fastspændt korrekt, kan du nu trille forbi en af Applus Bilsyns mere end 130 synshaller over hele landet og få dem gratis efterset.
Tilbuddet gælder hele februar. Biler med forkert fastspændte nummerplader risikerer en bøde fra den 15. november i år.
Gratis kontrol i februar"Alle 2,6 mio. person- og varebiler skal have sikret nummerplader mod tyveri i forbindelse med den nye nummerpladeforordning, som udløser bøde fra midten af november i år. Omkring 40 procent af bilisterne mangler at få det gjort. Men uanset om man endnu slet ikke har foretaget sig noget, eller om man selv har spændt sine plader fast, så hjælper vi gerne med en gratis kontrol hos alle, der ønsker det. I alle synshaller i februar efter kl. 10 undersøger vi, om folks nummerplader er fastspændt efter de nye regler. Er pladerne ikke tyverisikret, kan vi gøre arbejdet mod betaling," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
Applus Bilsyn gennemførte i slutningen af 2014 en undersøgelse blandt 2.566 private bilister. Her svarede 37 procent, at de endnu ikke havde fået tyverisikret deres nummerplader, hvilket svarer til ca. 1.000.000 bilister. Tallet er sandsynligvis endnu større, da mange bilister kun har sikret den ene af de to nummerplader, forklarer synsvirksomheden.
Applus Bilsyn sælger desuden en "gør-det-selv-tyverisikringspakke" for 99 kr., der kan købes i Applus Bilsyns webshop eller i den lokale synshal.
Faktaboks: Det siger reglerne om tyverisikring af nummerplader· Køretøjets nummerplader skal være solidt monteret. På person- og varebiler skal de være fastgjort med mindst 2 skruer eller bolte. På andre køretøjer er det valgfrit.
· Selvom nummerpladerne er spændt fast, skal de stadig kunne læses. Skruer og bolte skal være tildækket af fastsiddende hætter i samme farve som det sted, hvor de har lavet hul i nummerpladen. Hætterne skal sidde så godt fast, at de skal fjernes med værktøj.
Kilde: Applus Bilsyn
Relevant information
Sådan fastgør du nummerpladerne
http://www.applusbilsyn.dk/produkter/tyverisikring_af_nummerplader/
Pressekontakt
Per V. Rasmussen
CEO Denmark, Country Manager Finland
+45 2098 3435
Firma
Applus Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup,
Danmark
+45 7013 1212
+45 20 98 34 35
http://www.bilsyn.dk