Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Social IT NYT 8 på gaden: Social IT betaler sig

Så er nyeste udgave af Social IT NYT på gaden. I Magasinet kan du blandt andet læse følgende artikler:

Høje-Taastrup Kommune gør status:
Godt forarbejde betaler sig

I Høje-Taastrup Kommunens Social-og Handicapcenter lagde man rigtig mange
kræfter i at udarbejde en kravspecifikation, da de havde besluttet at indføre et socialfagligt IT-system på kommunens sociale tilbud. Men investeringen er kommet tifoldigt igen, mener Anni Roikjær, der som centerchef har været overordnet ansvarlig for processen,afklaringsfasen og projektorganisationen. Hun er overbevidst om, at involveringen af nøgleinteressenter i forbindelse med Social og Handicapcentrets use-case dage har sikret opbakning og enighed hos såvel medarbejdere som ledere, og det er for hende at se helt afgørende
for, at så stor en kulturændring, der involverer flere hundrede medarbejdere, kan blive en succes.

- Den forberedende proces føles overkommelig, fordi forløbet har været velorganiseret og tilrettelagt således, at forskellige nøglepersoner har været repræsenteret, og har kunnet byde ind med deres krav og forventninger til et fremtidigt system, siger Anni Roikjær.

Læs mere om implementeringen af Bosted Systemet i Høje Taastrup Kommune i Social IT NYT 8.

Social IT betaler sig

Budskabet om at offentlige digitaliseringsprocesser kan tjene sig selv hjem igen, bliver ofte mødt med en sund portion skepsis. Men på det sociale område er der eksempler på, at det godt kan svare sig at investere i intelligente it-løsninger.

- Vores beregninger viser, at man på landsplan sparer 23.000 mandetimer om året, eller det der svarer til to mandemåneder i hver eneste af landets kommuner om året ved at indberette via webservices. Det er en synlig besparelse. Samtidig er kvaliteten af de indberettede data blevet bedre, fordi de menneskelige fejlkilder reduceres betragteligt, siger Michael Dyhr Thomsen, Analyse & Data, Servicestyrelsen.

Læs mere om økonomien i it-investeringer i den sociale sektor i Social IT NYT.

Jelling Seminarium lærer pædagogerne IT, men:
Praktikstederne og de studerende har medansvar

IT er blevet en integreret del af undervisningen på landets pædagoguddannelser. På seminariet i Jelling ser man sig imidlertid ikke som eneansvarlig for, at de studerendes IT-kompetencer matcher den digitale verden på de sociale tilbud. Praktikstederne og de studerende er selv ansvarlige for, at det praktiske er på plads, når studietiden slutter og arbejdslivet starter.

- Opgaven med at ruste fremtidens pædagoger til at arbejde digitalt i den sociale sektor er delt mellem uddannelsen, praktikstedet og den studerende selv. Uddannelsen fokuserer på at lære de studerende at forholde sig kritisk til de metoder og værktøjer, der findes, til at reflektere over egne holdninger, til at blive nysgerrige og ville udforske praksis. Men det er
praktikstederne, det vil sige arbejdspladserne, der skal introducere de studerende til de praksisrelaterede værktøjer, og det er den enkelte studerendes eget ansvar at sikre, at man har de nødvendige IT-kompetencer til at bestride det job, som man gerne vil have, siger lektor Sanne Stensgaard Fusager, Jelling Seminarium.

Læs mere om it og grunduddannelsen i Social IT NYT 8.

I magasinet kan du også læse om:

- Rådgivningscentret i Egedal Kommune: Bosted Systemet bygger bro mellem faggrupper. Et fælles IT-system bygger bro mellem socialrådgivere og socialpædagoger. Erfaringerne viser, at der er store fordele ved at bruge samme IT-system til bestiller- og udførerdelen. Det gælder fordele som forbedret sammenhæng i indsatsen for borgeren og et forbedret kendskab til hinandens arbejdsopgaver som i sidste ende opkvalificerer medarbejderne.
- Socialpædagogik skal være vidensfag. Socialt Leder Forums direktør Ib Poulsen mener, at dokumentation og videndeling hænger sammen og på sigt kan være med til styrke respekten om faget. "Faglig stolthed opstår, når man sort på hvidt kan bevise, at man har sat sig nogle mål, og at man har nået dem, siger Ib Poulsen.
- Digitalisering kender ingen grænser. Behovet for Social IT er globalt - Uanset kulturforskelle og store forskelle i praksis og vilkår, så er socialpædagoger og forskere på tværs af landegrænser og kontinenter enige om behovet for gode IT-systemer, der understøtter deres sociale arbejde.

Social IT NYT

Social IT NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor.

Social IT NYT udgives af Team Online A/S og udkommer tre gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.
Tidligere udgaver af Social IT NYT kan læses online på www.socialit.dk

Bosted Systemet

Bosted Systemet er et socialpædagogisk it-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner.

Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk



Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire