Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Ny udgave af Social IT NYT

Det nye nummer af Social IT NYT er udkommet. I bladet kan du blandt andet læse følgende historier:

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann:
It-værktøjer skal lette handicappede og udsatte borgeres sagsbehandling

- Vi ved, at man ikke sikrer god socialpolitik gennem lovgivning alene. Selve udførelsen
afhænger blandt andet af, hvor gode værktøjer sagsbehandlerne har til rådighed. Hvis udførelsen ikke er på plads, kommer man let ind i en negativ udvikling, hvor manglende overholdelse af lovgivning hele tiden forårsager nye problemer og krav om ny lovgivning. De rigtige værktøjer vil ofte være et mix af gode metoder, der indeholder den bedste aktuelle viden på området, og it til at understøtte dem.

Det siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i det nye nummer af Social IT NYT, hvor hun også slår et slag for standardisering på tværs af kommunegrænserne:

- Fælles metoder på tværs af kommuner gør det lettere for både borger og kommune, når borgeren flytter eller skifter sagsbehandler. Så kan den ene sagsbehandler give sagen videre til en anden, med en solid, pålidelig og genkendelig dokumentation, så borgeren ikke skal "starte forfra" i forhold til det offentlige. Fælles metoder kan også være med til at skabe nogle bedre faglige miljøer og dermed løfte kvaliteten i sagsbehandlingen, og de kan skabe en bedre kommunikation mellem tilbud og forvaltning f.eks. i forbindelse med udarbejdelse og opfølgning på handleplaner.

Læs hele ministerens kommentar i Social IT NYT 9

Center CAMPO:
Sikker drift understøttes af Bosted Systemet

Mediernes afsløringer af forholdene på flere bosteder rundt om i landet har sammen med ønsket om at styrke den faglige lokale ledelse, ført til store ændringer i organisationen af de sociale tilbud i Københavns Kommune fra 1. januar 2009.

Alle handicapområdets tilbud er siden blevet fordelt på 11 centre med hver sin centerleder med det overordnede ansvar for at sikre driften, herunder ikke mindst kvaliteten af indsatsen og kommunikationen mellem de enkelte tilbud og forvaltningen.

- Centerlederne har gjort ledelserne på de enkelte bosteder stærkere og sikrer i højere grad mod lokale ledelsessvigt, siger en af de nye centerledere, Lasse F. Steenland, Center CAMPO. Den nye centerkonstruktion har i sin relativt korte levetid været med til at forbedre kvaliteten af indsatsen, gjort administrationen mere enkel og kommandovejene overskuelige.
Center CAMPO har digitaliseret dokumentationsarbejdet for at sætte fokus på kvalitet og udvikling. De fleste af de øvrige centre under Handicap i Københavns Kommune er i gang med at bruge eller implementere Bosted Systemet. I 2010 beslutter kommunen så om alle tilbud i socialforvaltningen skal have samme system.

- Jeg vil i hvert fald håbe på, at man vælger et socialfagligt IT-system som Bosted Systemet frem for et omsorgssystem, lyder opfordringen fra Lasse F. Steenland, Center CAMPO.

Læs mere om, hvor Center CAMPO har digitaliseret dokumentationsarbejdet for at sætte fokus på kvalitet og udvikling i Social IT NYT.

Social IT og velfærdsteknologi:
- et satsningsområde inden for velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi er på dagsordenen på flere forskellige niveauer i det offentlige Danmark:

Region Syddanmarks Vækstforum valgte i 2008 velfærdsteknologi og velfærdsservice som et af deres fire satsningsområder, når det gælder den regionale erhvervsudvikling. Denne satsning på
velfærdsteknologi har Odense Kommune valgt at matche på flere måder.

I 2007 vedtog Odense Byråd en ambitiøs Erhvervs- og Vækstpolitik, der i løbet af ti år skal
gøre Odense-området til et af landets førende og mest velstående. Og hvis vi skal lykkes med det, er det vigtigt, at erhvervsmæssige styrkepositioner dyrkes til at blive endnu større og stærkere - til gavn for byen og for øen.

Det skriver udviklingsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen og Maria Hunosøe fra Udviklingsforum Odense, der blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Erhvervs- og Vækstpolitikken for at løfte opgaven:

- Og i Udviklingsforum Odense er det holdningen at 'social IT' har potentialet til at blive en af disse erhvervsmæssige styrkepositioner. Ikke blot i Odense men også på Fyn har vi meget stærke leverandører af it-løsninger til den offentlige, sociale sektor i Danmark. Disse dygtige virksomheders position på det danske marked skal ikke bare understøttes men også støttes i at vokse ud over landets grænser, således at vi - via en internationalisering af salget i disse virksomheder - udnytter vækstpotentialet bedst muligt.

Læs mere om Odense Kommunes satsning på Social IT i Social IT NYT.

Læs i øvrigt

I dette nummer af Social IT NYT kan du også læse:

- Det Nationale Digitaliseringsprojekt er nu sat på skinner og baner vej for mere systematisk sagsbehandling på handicap- og udsattevoksenområdet, hvor Kommunernes Landsforening og Indenrigs- og Socialministeriet nu er godt på vej med at definere kravene til fremtidens IT-systemer på området.

- Traditionen tro afholder Knowledge Lab Social IT Konference på Syddansk Universitet den 23. september. Temaet for årets Social IT Konference tager udgangspunkt i perspektiverne for det nationale digitaliseringsprojekt på handicap- og udsattevoksenområdet. Konferencens oplægsholdere giver med udgangspunkt i egne erfaringer forskellige vinkler på de ledelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med digitalisering af den offentlige sektor.

- I Varde Kommune er Heidi Peitersen bindeleddet mellem 262 på syv vidt forskellige sociale tilbud, der er i færd med at digitalisere arbejdet med handleplaner og dagbøger.I løbet af fire måneder er 262 medarbejdere fra syv vidt forskellige tilbud i Varde Kommune blevet koblet på Bosted Systemet. Heidi Peitersen er i rollen som lokal koordinator bindeleddet mellem tilbuddene, der kører rundt med inspiration og yder support på stedet til sine mange nye kolleger.

- Det er torsdag aften og igen blevet tid til månedens netcafé. Tilbuddet om en hyggestund foran skærmen med en sodavand eller godter i den ene hånd og musen i den anden vækker stor begejstring hos beboerne på Jonstrupvang Bebyggelsen i Værløse. Her får unge og voksne med fysisk handicap mulighed for at gå på Facebook, YouTube, "HerBor" eller Skype for at kommunikere med familie og venner.

-Patricia er et stykke naturtro datastyret velfærdsteknologi, der kræver omsorg både dag og nat, nøjagtig som en rigtig baby. Hun kan efterligne 15 forskellige døgnrytmer, og hun hoster, når hun fryser og græder, når bleen skal skiftes. Babysimulatoren har været hovedperson i forsøg på CSV Sydøstfyn i Svendborg, der skal give udviklingshæmmede unge en realistisk oplevelse af, hvad det indebærer at være mor

Om Social IT NYT

Social IT NYT er et nyhedsmagasin, der udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde beslutningstagere og institutionsledere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor. Social IT NYT udkommer to gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Bosted Systemet

Bosted Systemet er et socialfagligt it-værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner. Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Relevant information

http://www.TeamOnline.dk



Pressekontakt


Firma

EG Team Online A/S
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  66 17 73 13
  66 17 73 13

http://www.teamonline.dk

Modtag nyheder fra EG Team Online A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire